05/11-17 17:09

OB-stopper: Jeg har aldrig prøvet noget lignendeOB-stopper: Jeg har aldrig prøvet noget lignende

OBs midterstopper Frederik Tingager var chokeret ovenpå 0-3-nederlaget til Sønderjyske søndag eftermiddag

storybild

OB og Frederik Tingager lukkede tre scoringer ind, da Sønderjyske vandt i Odense. Scanpix/Henning Bagger/arkiv.

Odense. OB fik en kold klud i ansigtet af Sønderjyske søndag i Alka Superligaen.

Fynboerne havde flere store chancer på hjemmebanen, men formåede ikke at udnytte dem.

I stedet slog gæsterne til, scorede tre mål i de sidste 25 minutter og vandt opgøret 3-0.

Efter nederlaget var OB's midterforsvarer Frederik Tingager tydeligt frustreret, og han erkender, at fynboerne ikke er skarpe nok for tiden efter blot 15 scoringer i 15 kampe.

- Jeg har aldrig prøvet noget lignende. I første halvleg skabte holdet alle de chancer, der skal til for at vinde en fodboldkamp.

- Fodbold handler om at være effektiv, og det var vi ikke. Man kan ikke skabe større chancer, end dem vi gjorde i kampen, siger Tingager.

I første halvleg formåede OB at presse Sønderjyske i bund, og efter ti minutter havde hjemmeholdet allerede brændt to store chancer.

Sådan fortsatte spillet halvlegen igennem, og Tingager mener da også, at OB havde den rette plan.

- I pausen vidste holdet, at man bare skal fortsætte som før. Det startede egentlig fint i anden halvleg, men så scorede Sønderjyske pludselig.

De manglende mål er ikke noget, Tingager ser let på.

- Det er frustrerende - ikke kun for angriberne, for vi er et hold, og vi står sammen. Når jeg kigger på kampen bagefter, forstår jeg ikke, hvordan vi kunne tabe 0-3, siger Frederik Tingager.

OB-træner Kent Nielsen var enig med sin forsvarsspiller i, at effektiviteten manglede i kampen.

- Spillerne havde mange fine muligheder, men der blev ikke leveret på topniveau. Fodbold handler om effektivitet og det leverede Sønderjyske i kampen, afslutter Kent Nielsen

Nederlaget til Sønderjyske var det første i seks kampe, og fynboerne skal nu forsøge at komme tilbage på sporet. Næste kamp er mod AC Horsens på udebane 19. november.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx