Af Ritzau - 02/03-17 14:37

Hovedskadet Delaney misser endnu et nøgleopgørHovedskadet Delaney misser endnu et nøgleopgør

Det bliver uden Thomas Delaney, at Werder Bremen lørdag skal forsøge at fortsætte sejrsstimen i Bundesligaen.

storybild

Siden skiftet fra FC København til Werder Bremen ved årsskiftet har Thomas Delaney allerede prøvet kræfter med flere af Europas største klubber. (Billede: Scanpix/Carmen Jaspersen)

Den danske landsholdsspiller Thomas Delaney misser for anden uge i træk en vigtig bundkamp for Werder Bremen i Bundesligaen.

Midtbanespilleren udgik med en hovedskade 18. februar efter at have scoret i sejren over Mainz, og efterfølgende kunne læger diagnosticere ham med hjernerystelse.

Det kostede Delaney deltagelsen i sidste uges bundkamp mod Wolfsburg, og nu misser han også lørdagens hjemmekamp mod bundproppen Darmstadt.

- Vi håber, at Thomas kan begynde at træne med holdet igen i næste uge, siger Alexander Nouri, Werder Bremens cheftræner, på et pressemøde torsdag ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Tirsdag meldte Delaney sig i markant bedring, selv om han ikke ville love deltagelse i kampen mod Darmstadt.

Werder Bremen er med to sejre i træk kravlet over nedrykningsstregen.

Der er to point ned til Hamburger SV, der ligger på tredjesidstepladsen, som giver playoff om en plads i Bundesligaen. Bremen har fire point ned til direkte nedrykning. Der resterer 14 spillerunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx