Af - 13/12-13 22:31

Pytlick klar på europamestre: Kæmpe udfordringPytlick klar på europamestre: Kæmpe udfordring

Efter nederlaget til Brasilien fredag aften venter Montenegro i ottendedelsfinalen. Landstræner Pytlick kalder det en 'kæmpe udfordring'.

storybild

Jan Pytlick var godt gal over Danmarks spil mod Brasilien, der betyder, at hans hold nu skal møde Montenegro. (Billede: Polfoto/Lars Poulsen)

- Bliver det dem, eller hvad?

Jan Pytlick var endnu ikke klar over, hvordan det var gået i kampen mellem Montenegro og Holland i den gruppe, som Danmark skulle møde et hold fra, da han mødte den danske presse fredag aften.

Med et nederlag til Montenegro kunne Danmark trods nederlaget til Brasilien og tredjepladsen i gruppen have undgået europamestrene. Men Montenegro vandt kampen, der blev spillet forskudt i forhold til Danmarks kamp.

- Så er det sådan, som det er. Montenegro har et supergodt hold. Det er europamestrene fra sidste år. Vi ved jo, hvad de kan. Det er et fysisk godt hold. Det kan man også se, når de taber en kamp til Frankrig 16-17. Så er det jo ikke mange mål, men meget på fysikken, sagde Jan Pytlick, der før VM havde en kvartfinale som målsætning.

Det bliver svært nu.

- Som jeg sagde til pigerne i omklædningsrummet. Glem alt om, hvem vi skal møde. Det handler om os selv. Vi er nødt til at steppe op på vores spil. For ellers er det i bund og grund ligegyldigt, hvem vi møder, siger han.

- Det er jo en kæmpe udfordring. Den er vi klar til at tage. Det er et andet hold.

Tror du på, at I kommer i kvartfinalen?

- Det gør jeg. Det drejer sig om, at vi skærpet nogle steder. For spiller vi sådan en kamp som i dag, på det niveau, så er Montenegro nok for gode til, at vi kan nappe dem.

Ottendedelsfinalen spiller Danmark på søndag.

LÆS OGSÅ: Danmark møder Montenegro i 1/8-finalen ved VM

LÆS OGSÅ: Startopstilling: Hun trak sorteper i skæbnekamp

LÆS OGSÅ: Dansk profil: Det er mig selv, vi skuffer

LÆS OGSÅ: Brasilien har lært ham at gå med rygsæk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx