Af Ritzau - 30/05-17 12:45; Opdateret: 30/05-17 13:02

Belgien får Tour de France-start i 2019Belgien får Tour de France-start i 2019

I 2019 får Belgien Tour de France-starten, som også Danmark havde budt ind på.

storybild

Hvis Chris Froome også skal køre Tour de France i 2019, så skal han starte i Bruxelles. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Mal Fairclough)

Danmark har budt på at blive vært for Tour de France-starten i 2019, 2020, eller 2021, men allerede for et stykke tid siden blev det klart, at 2019 ikke blev til noget.

Tour de France-arrangøren ASO har tirsdag offentliggjort, at verdens største cykelløb i 2019 i stedet vil tage sin begyndelse i Belgien, nærmere bestemt i Bruxelles.

Starten i Bruxelles skal blandt andet markere 50-året for den belgiske legende Eddy Merckx' første af fem Tour-sejre.

- Det er det mindste, vi kunne gøre. Eddy er en exceptionel mester og en person med exceptionel ydmyghed, siger løbsdirektør Christian Prudhomme ifølge AFP ved offentliggørelsen.

Her var Eddy Merckx også til stede.

- Jeg er meget rørt. Jeg håber, jeg stadig vil være i live, lyder det fra den 71-årige cykellegende.

Paris' borgmester Anne Hidalgo, som ligeledes var med ved tirsdagens pressemøde, sagde, at valget af Bruxelles også var for at knytte to byer sammen, som "begge havde lidt voldsomt grundet terrorisme".

Det danske Tour-bud har dog to skud tilbage i bøssen med buddene på 2020 eller 2021.

Om en måneds tid skydes årets udgave af Tour de France i gang i tyske Düsseldorf. Det sker 1. juli.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx