Af - 07/10-14 18:14

Button vs. Magnussen: I kamp for Formel 1-livetButton vs. Magnussen: I kamp for Formel 1-livet

Det gælder et sæde i 2015, når McLaren-kørerne går ind til de sidste fire grandprixer i denne sæson. Her er hvad, der taler for både Jenson Button og Kevin Magnussen i jagten for at beholde McLaren-jobbet.

storybild

Jenson Button og Kevin Magnussen. (Billede: Polfoto/AP)

Af banen, her kommer Fernando Alonso. Sandsynligvis.

Der er fire grandprixer tilbage af 2014-sæsonen, og det ser ud til, at Kevin Magnussen og Jenson Button skal bruge banerne i Rusland, USA, Brasilien og Abu Dhabi til at kæmpe for deres Formel 1-liv.

Magnussens boss: Et skuffende løb for Kevin
Magnussens boss: Et skuffende løb for Kevin

For silly season-rygterne sender i massiv grad den spanske eks-verdensmester hen i et af sæderne i de sølvgrå McLaren-racere.

- Jeg ville foretrække, hvis min teamkollega var Jenson, men i virkeligheden er det ikke så vigtigt, hvem sidder er i den anden bil. Jeg er mere bekymret for min egen situation, som Kevin Magnussen udtrykte det i løbet af den forgangne grandprix-weekend.

Magnussen havde en forfærdelig fødselsdag
Magnussen havde en forfærdelig fødselsdag

Metroxpress gennemgår her, hvad der taler for Jenson Button og for danske Kevin Magnussen i slutkampen:

JENSON BUTTON, 34 år
har kørt for McLaren i knap 5 år:

Rutine
Han er snu. Det bliver man efter knap 15 år i Formel 1 og 262 grandprixer. Så sent som i weekenden var han tæt på en podieplads på grund af snedig pitstop-manøvre i det japanske grandprix. Sådan en rutine er også nyttig, hvis man skal introducere en helt ny motor i raceren, som med Honda fra næste sæson.

Honda-forbindelsen
De kender hinanden. Jenson Button kørte for Honda-teamet, da det seneste var med i Formel 1 (fra 2006-08). Han har derfor også stor kendskab til den japanske kultur – eksempelvis er han forlovet med en model med japanske rødder.

Sådan! Her ligger Magnussen helt i top
Sådan! Her ligger Magnussen helt i top

Momentum
Mens teknikken har drillet Kevin Magnussen i de seneste to grandprixer, ser det ud til at Jenson Button har ramt topformen på det rigtige tidspunkt. Det gjorde nok heller ikke noget, at briten imponerede i weekenden på den nye motorleverandørs hjemmebane.

Brite
Fabrikken ligger i Woking, og man ynder at kalde sig hele Storbrittaniens team – så kan man forestille sig et McLaren-hold uden en brite? Det vil om ikke andet blive tilfældet, hvis Fernando Alonso (sandsynligvis) skal køre sammen med Kevin Magnussen. Ahr?

Button pudser glorien: Holdet har brug for en ERFAREN kører
Button pudser glorien: Holdet har brug for en ERFAREN kører

Brand
Med Fernando Alonso og Jenson Button på holdet vil man kunne mønstre to tidligere verdensmestre. Det ser godt ud. Honda forlod desuden Formel 1 på grund af finanskrisen, og er kommet tilbage af en ikke uvæsentlig grund: at sælge biler. Og der er flere købere i England end i Danmark.

KEVIN MAGNUSSEN, 22 år
Har kørt for McLaren i knap 1 år:

Håndplukket
McLarens løbsdirektør, Eric Boullier, vendte i år tilbage til McLaren. Men allerede inden da blandede han sig. Det var på en direkte ordre/opfordring fra franskmanden, at McLaren smed mexicanske Sergio Perez ud og hev Kevin Magnussen ind til denne sæson.

I det lange løb
- Vi kigger tre år frem og måske endda fem år. Selvsamme Eric Boullier har flere gange understreget, at man vil have 'prioriteterne' i orden langt ud i fremtiden. Derfor varer det lang tid med at få kører-situationen for 2015 (og frem) på plads. Jenson Button er 34 år – kan man forestille sig en tre-fem års kontrakt til ham?

Ærlig Kevin Magnussen om F1-fremtid: Det er 'vind eller forsvind'
Ærlig Kevin Magnussen om F1-fremtid: Det er 'vind eller forsvind'

Bedst i kvalifikationerne
Kevin Magnussen har gang på gang sat Jenson Button på plads i kvalifikationerne, blandt andet i de seneste fire. Det vidner om potentiale og styr på nerverne - og evnen til at få det maksimale ud af raceren. Og Kevin Magnussen har i øvrigt stadig McLarens bedste resultat i år med andenpladsen i det australske grandprix.

Over stregen
Efter sommerferien blev Kevin Magnussen flere gange straffet for sin aggressive kørsel. Men der var ros fra McLaren-ledelsen. Endelig viste Kevin danskeren en side af sig selv, der gør ham til en mere komplet kører.

Vild i varmen: Kun Hamilton kørte hurtigere end Magnussen
Vild i varmen: Kun Hamilton kørte hurtigere end Magnussen

Udvikling
Hos McLaren har man igen og igen talt om Kevin Magnussens positive udvikling. Ville man i den kyniske og kontante Formel 1-verden bekymre sig om udviklingen hos en ung kører, hvis han var på vej væk?

LÆS OGSÅ: Schumacher-læge skal hjælpe forulykket Formel 1-kører

LÆS OGSÅ: Godt nyt om Schumacher: 'Kan leve et forholdsvist normalt liv'

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Menneskejagt i gang - flere kvæstede...
bt.dk
Tragedie i nat: 53-årig mand dræbt...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Sigtet for at overfalde Papes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx