Af Ritzau - 25/04-17 01:09

Roma holder presset på Juventus i italiensk topstridRoma holder presset på Juventus i italiensk topstrid

Med en 4-1 sejr ude over Pescara er der stadig spænding blandt de forreste i Italien.

storybild

Luciano Spalletti har grund til at glæde sig over, at hans hold stadig kan nå at indhente Juventus i toppen af Serie A. (Billede: Reuters/Stefano Rellandini)

Med en 4-1 sejr formåede Roma at bibeholde en smule spænding i toppen af den italienske Serie A.

Roma var på forhånd presset til at vinde på udebane, da de mandag aften mødte bundholdet fra Pescara.

Kampforløbet blev da også som forventet, og allerede ved pausen havde romerne bragt sig på 2-0 på mål af Kevin Strootman og Radja Nainggolan.

Et kvarter efter pausen var den føring fordoblet. Begge gange var det Mohamed Salah, der noterede sig for målene.

Til slut fik Pescara reduceret til 1-4 ved Ahmad Benali.

Roma-træner Luciano Spalletti hyldede sit hold efter sejren, der giver holdet lidt luft ned til forfølgerne.

- Det var en vigtig sejr for os. Drengene fortjener at slutte som nummer to, og med Napoli fem point efter er de stadig en trussel, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Pescaras nederlag betyder, at de rykker ud af Serie A efter denne sæson. I 33 kampe har holdet kun formået at skrabe 14 point sammen.

Også en anden italiensk traditionsklub ser ud til at være færdige i Serie A efter denne sæson.

Palermo ligger næstsidst med 16 point og har 13 point op til redning. Dermed skal klubben vinde samtlige af de resterende kampe for at undgå en tur i Serie B.

I front i Serie A ligger formstærke Juventus, og hvis ikke de zebrastribede skal løbe med det sjette mesterskab på stribe, så kræver det, at Roma og Napoli får noget nær fuldt udbytte de sidste fem runder.

Roma har otte point op til Juventus, mens Napoli har hele 12 point op.

Roma og Juventus tørner sammen i tredjesidste spillerunde i Rom.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Birgitte Hjort om kampen for...
bt.dk
Superstjerne vender hjem med flere...
bt.dk
Gammel kending blev igen stoppet af...
bt.dk
Medie: Kylie Jenner har sørget for,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx