Af Ritzau - 03/07-17 18:33

Fuglsang bekræfter form med stærk afslutningFuglsang bekræfter form med stærk afslutning

Jakob Fuglsang blev nummer syv på 3. etape af Tour de France, og han føler sig stærk.

storybild

Jakob Fuglsang var med helt fremme, da 3. etape sluttede på en skarp, lille stigning i Longwy. (Billede: Reuters/Benoit Tessier/arkivfoto)

Mens Peter Sagan (Bora) løb med etapesejren på 3. etape, så beviste Jakob Fuglsang (Astana), at han har overskud.

Den danske klassementsrytter sad med helt fremme på den svære afslutning og endte som nummer syv på etapen, der sluttede med en 1,5 kilometer stigning.

- Da jeg kørte ind på bakken, lå jeg cirka nummer syv, men så faldt jeg lidt tilbage igen, fordi der var lidt kamp om pladserne. Og så fik jeg kørt mig op igen. Jeg følte mig egentlig godt tilpas og godt kørende, siger Fuglsang.

Afslutningen var svær med et par skarpe sving, og positionskampen hen til bakken var vigtig. Den klarede Astana-kaptajnen perfekt.

- Jeg kendte bakken i forvejen. Det var helt sikkert også en hjælp. Jeg kom til at sidde, ligesom jeg havde tænkt mig inden stigningen, og så vidste jeg, at der var styr på det, forklarer han.

At han sluttede foran mange af de andre klassementsfolk, skal man ikke lægge for meget i. Alle de store navne kom ind i samme tid, og stigningen var ikke nok til at vurdere, om der er huller i formkurven hos rivalerne.

- Det gik så stærkt, og det var også meget positionen i bunden af stigningen, der talte. Den var utroligt vigtig. Men jeg synes ikke, man kan sige, at der var nogle, som ikke kunne lukke hullet og ikke er, hvor de skal være, konkluderer Jakob Fuglsang.

- Jeg beviste selvfølgelig, at benene er gode, men jeg fik derudover også placeret mig godt. Det vigtigste var ikke at tabe tid, og det lykkedes da mere eller mindre.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx