15/02-18 13:12

Cort kører sig til sjetteplads i Van Avermaet-sejrCort kører sig til sjetteplads i Van Avermaet-sejr

Magnus Cort kunne ikke hamle op med Greg Van Avermaet, der samtidig tog føringen i Tour of Oman.

storybild

Wadi Dayqah Dam. Cykelkalenderen for 2018 er stadig i sin spæde fase, men danske Magnus Cort (Astana) har allerede kørt en række fornuftige resultater hjem, selv om han brækkede kravebenet i et træningsstyrt i begyndelsen af december.

På torsdagens 3. etape af Tour of Oman blev det til en sjetteplads for den bornholmske sprinter.

Cort kunne som fire andre ryttere ikke hamle op med Greg Van Avermaet (BMC), som efter de 179,5 kilometers kørsel kørte først over stregen i Wadi Dayqah Dam.

Belgieren kom i mål syv sekunder før Cort. Foruden etapesejren kan han nu glæde sig over at toppe klassementet.

Corts holdkammerat, Aleksej Lutsenko, blev treer på etapen. I det samlede klassement ånder han Van Avermaet i nakken på andenpladsen, mens Cort er et godt stykke efter på 53.-pladsen.

Søren Kragh Andersen (Sunweb) blev tvunget til at udgå af løbet på grund af den hjernerystelse, han pådrog sig i et styrt på 2. etape.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

To FCK-spillere dumper: Forrygende...
bt.dk
Skistjerne vinder OL-medalje: 'Vil I...
bt.dk
Midt i sorgen: Her overrasker...
bt.dk
Kvinde er faldet ud af vindue: Hendes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx