Af Ritzau - 04/01-17 13:18

Is-talenters succes giver håb om stort hjemmebane-VMIs-talenters succes giver håb om stort hjemmebane-VM

Der er grund til stor dansk ishockeyoptimisme forud for VM på hjemmebane næste år, siger arrangør.

storybild

Olaf Eller og U20-landsholdet blev nummer fem ved VM i Canada. (Billede: Scanpix/Yelena Rusko)

For tredje år i træk nåede de danske U20-talenter i ishockey frem til VM-kvartfinalen og blev samtidig nummer fem - bedre end nogensinde tidligere.

De gode resultater på ungdomsfronten giver et begrundet håb om, at A-landsholdet kan levere et stort resultat ved både VM i år og på hjemmebane i 2018.

Det siger Enver Hansen, der er direktør i selskabet bag Danmarks VM-værtskab næste år.

- Jeg glæder mig til at følge de unge spilleres videre færd. Sammen med vores store NHL-profiler som Frans Nielsen, Frederik Andersen og Lars Eller er der grobund for et meget stærkt dansk landshold ved VM i ishockey i Danmark i 2018, siger direktøren.

Tre af de danske spillere fra årets U20-VM er draftet til NHL: Mathias From, Nikolaj Krag Christensen og Joachim Blichfeld.

Den store talentmasse ud fra et relativt begrænset materiale har været med til at trække VM til Danmark, mener Enver Hansen.

- Dansk ishockey er i rivende udvikling. Det er ikke tilfældigt, at Danmark fik tildelt VM 2018.

- De seneste 15 års talentudvikling, imponerende danske resultater ved A-VM siden 2003, flere og flere danske NHL-spillere og store resultater ved U20-VM har alle været medvirkende faktorer til beslutningen om at tildele værtskabet til Danmark, siger han.

Årets VM spilles i Frankrig og Tyskland fra 5. maj.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx