Af Daniel Martinsen - 25/04-18 08:33

Stortalentet kan ikke holde tårerne tilbage: 'I tvinger mig til at hade min sport'Stortalentet kan ikke holde tårerne tilbage: 'I tvinger mig til at hade min sport'

Macey Stewart kan ikke holde sine tårer tilbage. Og sin frustration.

storybild

Macey Stewart er en 22-årig australsk cykelrytter.

Det store australske cykeltalent har - igen - haft en af den slags oplevelser, som desværre ofte viser sig at være uundgåelige for cykelryttere: Under en træningstur er en bilist kommet lidt for tæt på den 22-årige australier.

»Jeg er tydeligvis meget følelsemæssig berørt efter en dag. Vågn op, og tænk på, hvordan din utålmodighed kan sdmadre folks liv,« skriver hun i et opslag på Instagram, hvor hun også har lagt en video ud.

Her kan man se hende stå ved siden af en trafikeret vej, hvor bilerne i baggrunden suser forbi.

Med usikker stemme siger Macey Stewart, mens hun tørrer tårer bort fra øjenkrogen:

»Denne video er til de idiotiske bilister, der ikke har 10 sekunders tålmodighed til at vente bag en rytter,« lyder det fra australieren:

»I tvinger mig til at hade min sport og til ikke at blive ved med at forfølge min drøm, fordi jeg er så skræmt over bare at gøre mit arbejde og tage ud og træne.«

Macey Stewart har tidligere vist, at hun er særdeles dygtig til at håndtere en cykel. i 2014 vandt hun som juniorrytter to guldmedaljer ved bane-VM, i omnium og i holdtidskørslen. Samme år havde hun også stor succes på landevejen. Ved VM hentede hun også en junior-VM-guldmedalje i enkeltstart - i øvrigt foran danske Pernille Mathiesen.

Alvorlig ulykker på landevejen er dog ikke et sjældent syn i cykelsporten.

Det er næsten præcist et år siden, at cykelsporten sørgede over den italienske stjerne Michele Scarponi, der blev dræbt af en bilist under en træningstur. I efteråret 2017 blev det belgiske talent Mathieu Riebel ramt af en ambulance under en træningstur og omkom.

I januar i år blev flere Laurens De Plus og Petr Vakoc ramt af en lastbil under en træningstur og kom begge alvorligt til skade, men overlevede.

Macy Stewart har tidligere på året været ude for et styrt, hvor hun kom til skade:

Den 22-årige australier kører for holdet Wiggle High5, hvor også den danske cykelrytter Julie Leth er tilknyttet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vulkanudbrud på ferieø: Flod af lava...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Her er vinderen af 'Divaer i Junglen'
bt.dk
Krig i Venstre: Partifælle angriber...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx