Af Ritzau - 24/12-16 10:00

Århus-back om slutspilschance: Skal vinde flere kampeÅrhus-back om slutspilschance: Skal vinde flere kampe

Århus Håndbolds Minik Dahl Høegh glæder sig til at få en række skadede spillere tilbage efter vinterpausen.

storybild

Århus Håndbolds Minik Dahl Høegh tabte fredag til sin tidligere klub GOG. (Billede: Scanpix/Kim Rune)

Århus Håndbold havde inden fredagens runde i herrernes håndboldliga muligheden for at avancere til top-8, som ved grundspillets afslutning giver en plads i slutspillet.

Men Århus tabte 27-33 ude mod GOG og overvintrer i stedet på 11.-pladsen med to point op til top-8.

Århus' venstreback Minik Dahl Høegh er dog stadig fortrøstningsfuld, da der fortsat resterer ni runder af grundspillet.

- Der er heldigvis mange kampe tilbage. Når vi kommer tilbage efter pausen, får vi nogle af vores skadede spillere tilbage. Men vi er selvfølgelig nødt til at vinde nogle flere kampe, siger den grønlandske spiller.

Der var tale om en nøglekamp fredag aften. Århus havde chancen for at komme á point med GOG, som i stedet bragte sig fire point foran Århus.

- GOG er bedre end os indbyrdes, så vi skal have fem point mere end dem for at komme forbi dem. Men nu må vi se, om det er GOG eller nogle andre, vi skal forbi for at komme i slutspillet, siger Minik Dahl Høegh.

Hos GOG var der omvendt glæde over at komme på 18 point, så holdet nu ligger side om side med KIF Kolding København på sjette- og syvendepladsen.

- Det betyder meget at slutte året af med to point, efter vi har tabt nogle tætte kampe. Det giver meget til moralen, siger GOG's højreback Niclas Vest Kirkeløkke.

- Fortsætter vi med at spille sådan, tror jeg, vi kan fastholde vores plads i top-8. Også fordi vi får nogle skadede spillere tilbage efter pausen, lyder det fra GOG-spilleren.

888 Ligaen holder pause indtil begyndelsen af februar.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker: Disse jobs forsvinder i...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Medier: Fodboldlegende skal giftes...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx