Af Bo Norström Weile - 02/05-15 22:23

Ronaldo-hattrick sikrer Real vigtig sejr i svær udekampRonaldo-hattrick sikrer Real vigtig sejr i svær udekamp

Real Madrid vandt 3-2 ude over Sevilla og holder liv i spændingen om det spanske mesterskab.

storybild

(Billede: Polfoto)

Real Madrid hentede lørdag aften en sejr, der kan blive guld værd i kampen om det spanske mesterskab i fodbold.

Primera Divisions nummer to vandt på et hattrick af Cristiano Ronaldo 3-2 på udebane over Sevilla, der dermed tabte for første gang hjemme i ligaen i denne sæson.

Ronaldo fanget i vrede over holdkammerats mål
Ronaldo fanget i vrede over holdkammerats mål

Ronaldo banede vejen for Champions League-vindernes sejr, da han med to mål inden for kort tid i første halvleg bragte Real Madrid foran med 2-0.

Først headede han et indlæg i mål, og lidt senere stod Ronaldo klar tæt ved mål, så han kunne sende Javier Hernández' hovedstødsaflevering ind i netmaskerne.

Sevilla fik nyt håb kort før pausen, da Real-forsvareren Sergio Ramos begik straffespark.

James-drøn sikrer uoplagt Real Madrid-hold pligtsejr
James-drøn sikrer uoplagt Real Madrid-hold pligtsejr

Kritik af Real-matchvinder: - Styr din jubel
Kritik af Real-matchvinder: - Styr din jubel

Det udnyttede hjemmeholdets Carlos Bacca, og så var der igen spænding.

Midtvejs i anden halvleg fuldbyrdede Cristiano Ronaldo sit hattrick, inden Sevillas Vicente Iborra reducerede 10 minutter før tid.

Med scoringerne indtager Cristiano Ronaldo igen førstepladsen på topscorerlisten i Spanien med 42 mål.

Tidligere lørdag scorede FC Barcelonas Lionel Messi to mål i klubbens 8-0-sejr ude over Cordoba, så argentineren er oppe på 40 scoringer.

Real Madrid kom med sejren op på 85 point for 35 kampe.

Ronaldo laver lynhattrick i Real Madrids 9-1-sejr
Ronaldo laver lynhattrick i Real Madrids 9-1-sejr

FC Barcelona fører Primera Division med 87 point før de sidste tre runder, men Real Madrid er bedst af de to hold i indbyrdes opgør.

Det betyder, at FC Barcelona sandsynligvis skal vinde de tre sidste kampe, herunder den svære udekamp mod Atlético Madrid, for at tage titlen.

Barca-træner: El Clasico afgør næppe mesterskabet
Barca-træner: El Clasico afgør næppe mesterskabet

Sevilla mistede med nederlaget et vigtigt skridt i bestræbelserne på at komme med i Champions League i næste sæson.

Klubben er nummer fem med 69 point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx