Af - 19/08-14 12:58

Han er kun 15 år - nu er han på fodboldlandsholdetHan er kun 15 år - nu er han på fodboldlandsholdet

Martin Ødegaarad har taget Norge med storm i det seneste halve år. Nu er han udtaget til landsholdet.

Det norske fodboldforbund breakede selv nyheden via Twitter.

Han er bare 15 år og 245 dage.

Men nu er Martin Ødegaard udtaget til landsholdet. De norske, forstås.

Han kan ikke overraskende blive den yngste landsholdsspiller nogensinde, hvis han kommer på banen i den kommende testkamp mod De forenede arabiske emirater sidst i august.

- Det er utroligt, sjovt og drøm, som går i opfyldelse. Jeg fik egentlig et chok, da jeg fik det at vide. Det kom lidt overraskende, siger Martin Ødegaard i et interview med Fotball.no, det norske fodboldforbunds hjemmeside.

Teenageren har imponeret i Tippeligaen for David Nielsens Strømsgodset siden debuten i april i år. Her blev han selvfølgelig også den yngste debutant nogensinde.

Det hurtige gennembrud har fået nogle af Europas største klubber til valfarte til Drammen for at kigge nærmere på Martin Ødegaard. FC Barcelona, Chelsea, PSG, Juventus, Borussia Dortmund og Ajax eksempelvis.

- Han har vist gode præstationer i flere kampe i Tippeligaen, og nu vil jeg gerne se ham på landsholdet. Jeg sagde inden sæsonen, at han kunne blive årets komet i Tippeligaen, og at han kunne blive historiens yngste landsholdsspiller. Jeg er ikke overrasket over, at han har levet op til forventningerne, siger landstræner Per-Mathias Høgmo.

Landsholdet består udelukkende at spillere fra Tippeligaen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx