Af Ritzau - 04/05-17 10:43

AaB forhandler med udenlandsk klub om salg af teenagerAaB forhandler med udenlandsk klub om salg af teenager

En udenlandsk klub vil købe AaB's Joakim Mæhle, hvis der kan opnås enighed om de sidste detaljer.

storybild

Joakim Mæhle (th.) er på vej væk fra AaB. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Fodboldklubben AaB står over for at sælge Joakim Mæhle.

AaB forhandler med en foreløbig unavngivet udenlandsk klub, der ønsker at købe den 19-årige back.

- Der udestår på nuværende tidspunkt stadig afklaring af flere forhold, både klubberne imellem og med spilleren samt formalisering af aftalerne.

- Men det er AaB's vurdering, at det med rimelighed kan forventes, at der opnås en aftale, lyder det i en meddelelse på AaB's hjemmeside.

Den nordjyske klub opjusterer, såfremt Joakim Mæhle bliver solgt, forventningerne til årets resultat fra et overskud før skat på omkring 15 millioner kroner til et overskud på cirka 25 millioner kroner.

Backen har spillet 25 kampe og scoret et mål for AaB, der for nylig reddede sig fri af nedrykning i Alka Superligaen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx