21/11-17 12:16

Boston Celtics snupper NBA-sejr nummer 16 i trækBoston Celtics snupper NBA-sejr nummer 16 i træk

Ingen kan stoppe Boston Celtics i øjeblikket. Med Kyrie Irving som topscorer vandt Boston-mandskabet i Dallas.

storybild

Dallas. Basketballstjernen Kyrie Irving var helt ustyrlig for Boston Celtics, som natten til tirsdag vandt for 16. gang i træk i NBA.

Kyrie Irving blev noteret for 47 point, da Boston Celtics på udebane slog Dallas Mavericks med 110-102 efter overtid. Kyrie Irving lavede ti af sine point i overtiden.

Dallas Mavericks førte ellers med 13 point i fjerde quarter, men Boston Celtics lykkedes alligevel med at komme tilbage og tvinge kampen ud i overtid.

I slutsekunderne af den ordinære spilletid stjal Kyrie Irving bolden fra Dallas Mavericks' tyske veteran Dirk Nowitzki og assisterede Jayson Tatum, som gjorde det til 96-96.

Stimen på 16 sejre i træk er den fjerdelængste i Boston Celtics' historie.

I en af nattens øvrige NBA-kampe vandt Cleveland Cavaliers 116-88 på udebane over Detroit Pistons og har nu fem sejre på stribe.

Cleveland Cavaliers-stjernen LeBron James blev noteret for 18 point, og 16 af dem røg i kurven allerede i første quarter.

- Jeg vil bare beholde foden på gaspedalen, siger LeBron James.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx