Af Ritzau - 21/05-17 11:33

Zidane: Real Madrid fortjener mesterskabetZidane: Real Madrid fortjener mesterskabet

Zinedine Zidane er ikke i tvivl om, at Real Madrid har været sæsonens bedste hold i Spanien.

storybild

Zinedine Zidane er en kamp fra igen at kunne kalde sig spansk mester - i så fald bliver det for første gang som cheftræner. (Billede: Scanpix/Pierre-philippe Marcou)

Den spanske storklub Real Madrid kan søndag aften sikre mesterskabet for første gang i fem år, hvis det lykkes klubben at få point med fra udekampen i Malaga.

Og det er helt fortjent, at det er hovedstadsklubben, som ligger til at tage titlen.

Det mener i hvert fald holdets cheftræner, Zinedine Zidane.

- Der er kun en kamp tilbage, og vi har kæmpet meget hårdt for at være i den her situation, som vi har ønsket. Vi fortjener at være nået hertil, mesterskabet afgøres i vores egne hænder, og det er vigtigt for os.

- Vi skal gøre det her færdigt, siger Zidane.

Et nederlag kan også vise sig at udløse mesterskabet, hvis konkurrenten FC Barcelona ikke vinder hjemme over Eibar.

Det bliver Luis Enriques sidste kamp som cheftræner for Barcelona, og han er forberedt på, at afskeden formentlig bliver uden en guldfest.

- Vi skal først og fremmest koncentrere os om at få de tre point. Hvis vi er fantastisk heldige, vinder vi titlen. Hvis ikke, må vi lykønske vores rivaler, siger han forud for sin foreløbig sidste hjemmekamp.

- Jeg er meget stolt over at have været en del af klubbens historie. Det her er ikke et farvel, det er et på gensyn, siger Enrique.

De to titelaspiranter spiller begge søndag aften fra klokken 20.

Real Madrid vandt senest mesterskabet i 2012. Dengang var José Mourinho træner for holdet, mens Iker Casillas, Kaka og Gonzalo Higuain var blandt spillerne på det stjernespækkede hold.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx