Af Ritzau - 26/12-16 19:00

Iniesta drømmer om forlængelse med FC BarcelonaIniesta drømmer om forlængelse med FC Barcelona

Andrés Iniesta håber, han kan få forlænget sin kontrakt, som står til at udløbe i 2018.

storybild

FC Barcelonas Andrés Iniesta drømmer om endnu en kontraktforlængelse med klubben. (Billede: Reuters/Ibraheem Al Omari)

Andrés Iniesta ønsker at spille for FC Barcelona i "lang tid endnu".

Den 32-årige kreatørs kontrakt udløber i 2018, men han håber, at han kan holde sig i spil til en forlængelse.

- I 2018 udløber min kontrakt, og mit ønske er at fortsætte, det ved hele verden. Men mine præstationer vil afgøre, om jeg kan blive i Barca. Jeg håber, det vil være for lang tid, siger Andrés Iniesta ifølge Mundo Deportivo.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Barcelona har for nylig forlænget kontrakten med Luis Suarez. Også Neymar har fået ny, forlænget ansættelse.

Lionel Messi ventes at blive den næste superstjerne til at forlænge samarbejdet.

Sammen med Messi er Andrés Iniesta den mest vindende spiller i FC Barcelona med 29 trofæer.

Han har også rollen som matchvinder i VM-finalen 2010 på cv'et.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx