23/12-17 22:52

Leicester i undertal får point mod United på overtidsmålLeicester i undertal får point mod United på overtidsmål

Leicester førte 1-0, kom bagud 1-2, men fik alligevel point hjemme mod Manchester United trods udvisning.

storybild

Kasper Schmeichel måtte to gange se sig passeret af Juan Mata. Scanpix/Andrew Boyers

Leicester. På et mål efter 94 minutter fik Leicester med Kasper Schmeichel lørdag aften 2-2 på hjemmebane mod Manchester United i Premier League.

Leicester havde ført 1-0, inden Juan Mata med to mål sendte United på sejrskurs, men trods en mand i undertal i de sidste 20 minutter fik Leicester point ud af kampen.

Dermed er United nu 13 point efter førerholdet, Manchester City, mens der er tre point ned til Chelsea på tredjepladsen. Leicester ligger nummer otte.

United sværmede i store perioder om Leicesters straffesparksfelt i første halvleg, men alligevel kom hjemmeholdet først på måltavlen på lidt af en signaturscoring.

Leicester erobrede bolden lige uden for eget felt og sparkede en lang bold frem til Riyad Mahrez, der med et stort overblik ventede på, at Jamie Vardy havde løbet sig i en god position.

Mahrez serverede derefter perfekt for Vardy, der sparkede 1-0-målet resolut i kassen.

Det fik blot United til at intensivere presset, og efter 40 minutter gav det omsider afkast.

Juan Mata modtog bolden på kanten af feltet, tog et træk og overlistede Kasper Schmeichel med et skud helt nede ved den ene stolperod.

Det skulle ikke blive sidste gang, at danskeren kiggede langt efter et Mata-skud.

Efter præcis en time krøllede Mata et frispark fra 20 meter over muren og ind i hjørnet, og Schmeichel sprællede forgæves på stregen.

Efter 74 minutter blev Leicesters mulighed for at komme tilbage forringet, da den tidligere FC København-spiller Daniel Amartey blev udvist efter to gule kort på fem minutter.

United var da også tættere på 3-1, end hjemmeholdet var på 2-2 lige indtil det 94. minut, hvor hjemmeholdet pludselig udlignede.

Marc Albrighton sendte et indlæg ind i feltet, hvor Harry Maguire ved bageste stolpe umarkeret kunne score til slutresultatet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussen rykkes tilbage - men får...
bt.dk
Nyslået Jokermillionær: Jeg får ikke...
bt.dk
21 vanrøgtede hunde blev fjernet fra...
bt.dk
Nikolaj stod pludselig i Jens' stue...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx