Af Ritzau - 10/12-16 16:30

Fire point fra gruppen giver dansk ro før Norge-kampFire point fra gruppen giver dansk ro før Norge-kamp

Selv med et nederlag til Norge lever Danmark fortsat i bedste velgående ved håndbold-EM i Sverige.

storybild

Stine Jørgensen og holdkammeraterne kan gå ind til kampen mod Norge med ro i sindet, når man kigger på stillingen. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Der er lagt op til arvefjendeopgør ved håndbold-EM i Sverige, når Danmark og Norge søndag tørner sammen i topkampen i mellemrunden.

Norge er klar favorit til kampen - faktisk til at vinde EM.

Det vil være en overraskelse, hvis Danmark får point, men holdet har også bragt sig i en position, hvor man ikke er presset til sejr for at holde sig i live ved EM.

Det skyldes de maksimale fire point, man tog med fra gruppespillet, og det giver ro forud for den svære kamp.

- Det gør, at vi kan spille lidt mere frit. Det giver en ro, at vi kan holde fokus på spillet og ikke så meget på måltavlen, siger playmaker Lotte Grigel.

Anfører Stine Jørgensen er enig, men hun slår samtidig fast, at den rare stilling inden kampen ikke på nogen måde bliver en sovepude.

- Nu står vi her, og vi har muligheden for at gå videre. Den skal vi 100 procent tage, selv om det bliver svært, siger hun.

De seneste gange, Danmark har mødt Norge, har den norske kontramaskine tromlet de danske kvinder omkuld.

Hvis det kan undgås, og Danmark kan hænge på længe, så ser assistentlandstræner Søren Herskind muligheder.

- Hvis vi rammer det rigtigt og får chancen for at være med i sådan en kamp, så kan det også være, at det er Norge, som bliver lidt presset, siger han.

Og selv om der skulle blive åbnet en forskel på pointtavlen, som bliver svær at hente, så skal man holde tempoet oppe.

- Vi skal ind og levere en god indsats, og så kan det godt være, at der ikke er nogen point i kampen, men så kan vi komme videre til næste kamp bagefter, siger Herskind.

Kampen spilles søndag klokken 20.45 i Helsingborg.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania-advokat mødtes med...
bt.dk
Motorcyklist og bilist i voldsom...
bt.dk
Mor rystet over børnehave: Tanken om,...
bt.dk
Skuespillerinde forsvarer forhold til...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx