23/12-17 16:44

Iniesta tør ikke afskrive Real Madrid i titelræsetIniesta tør ikke afskrive Real Madrid i titelræset

Barcelona holder juleferie 14 point foran Real Madrid efter lørdagens ydmygelse.

storybild

Real Madrid er i knæ efter lørdagens nederlag til Barcelona, men Andrés Iniesta tør ikke afskrive de forsvarende mestre. Scanpix/Oscar Del Pozo

Madrid. 14 point.

Så mange point er Real Madrid efter Barcelona i Primera Division efter lørdagens "El Clasico"-sejr på 3-0 til sidstnævnte.

Men til trods for det komfortable forspring vil midtbanegeneralen Andrés Iniesta endnu ikke hænge guldmedaljerne om halsen på Barcelona-spillerne.

- Vi tog endnu et skridt i den rigtige retning i ligaen, siger Iniesta ifølge nyhedsbureauet AP og fortsætter:

- Men jeg vil ikke afskrive Madrid. Det er en lang turnering. Madrid er et rigtig godt hold, og det er ikke ude af mesterskabskampen, siger han.

Sejren kom i hus efter en kamp, hvor Real Madrid var dominerende i første halvleg, men faldt fuldstændig sammen efter pausen.

Lionel Messi, Luis Suarez og siden Aleix Vidal sørgede for målene i den ydmygende sejr, der sendte Barcelona på guldkurs.

Heller ikke træner Ernesto Valverde tør dog juble for tidligt.

- Ligaen er ikke slut endnu. Vi har ikke engang spillet halvdelen af sæsonen færdig endnu, siger træneren ifølge AFP.

17 runder inde i turneringen ligger Real Madrid blot på fjerdepladsen i Primera Division. Mellem førerholdet, Barcelona, og Real ligger Atlético Madrid og Valencia. Real har dog blot spillet 16 kampe.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe strejke nærmer sig: Her er...
bt.dk
Casper Christensen afslører: Det sker...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovligt...
bt.dk
Verdensstjerne med ultimativ hyldest...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx