29/04-18 19:31

Pernille Harder og Wolfsburg er klar til CL-finalePernille Harder og Wolfsburg er klar til CL-finale

Pernille Harder scorede et af Wolfsburgs to mål i Champions League-sejren over Chelsea.

storybild

Danske Pernille Harder var på pletten efter 69 minutter i Champions League-semifinalen mod Chelsea. Reuters/Fabian Bimmer

Wolfsburg. Wolfsburgs fodboldkvinder spillede sig søndag i finalen i Champions League.

Med danske Pernille Harder i startopstillingen vandt holdet 2-0 over Chelsea, og Harder stod for et af tyskernes mål.

Over to kampe gik Wolfsburg dermed videre med samlet 5-1.

Den danske angriber var på pletten efter små 70 minutter. Harder trak ind i banen, rundede et par forsvarsspillere og udplacerede Chelsea-keeperen med en flad scoring til 1-0.

Efterfølgende lukkede holdkammeraten Ewa Pajor til 2-0.

Til gengæld blev det ikke til en finalebillet til Manchester City og klubbens to danskere, Mie Leth Jans og Nadia Nadim.

Kun sidstnævnte fik spilletid, da hun blev skiftet ind midtvejs i første halvleg, men hverken Nadim eller holdkammeraterne kunne finde vej til netmaskerne.

Lyon vandt returopgøret på hjemmebane 1-0, hvilket også blev den samlede score efter en nulløsning i første møde.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kendt dansk rigmandsdatter scorer...
bt.dk
Pippa Middleton stjal billedet til...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Cæcilie var en almindelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx