Af Ritzau - 30/01-17 23:49; Opdateret: 31/01-17 00:14

Knallertkonge og banemester snupper sejr i seksdagesløbKnallertkonge og banemester snupper sejr i seksdagesløb

Lasse Norman og Michael Mørkøv fører seksdagesløbet før sidstedagen. Ungt dansk par vandt mandagens jagt.

storybild

Publikumsfavoritterne i par nummer 7 - Michael Mørkøv og Lasse Norman - fører forsat samlet i seksdagesløbet inden sidstedagen. (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Kristof Van Accom)

De unge banestjerner Frederik Rodenberg Madsen og Casper Folsach strålede på seksdagesløbets næstsidste dag i Ballerup, da de tog sejren i den lange handicapjagt - en tradition ved det danske seksdagesløb.

Sejren blev i øvrigt sikret i et hårdt løb med den højeste gennemsnitshastighed i en handicapjagt i løbets historie.

Frederik Rodenberg satte i weekenden banerekord i Ballerup Super Arena, og Casper Folsach blev europamester i derny pace tidligere på vinteren.

Publikumsfavoritterne i par nummer 7 - Michael Mørkøv og Lasse Norman - fører fortsat samlet. Belgierne i par nummer 16 og hollænderne i par nummer 11 er begge lige i hjulet.

Alle er på omgangshøjde med omgange. Men par nummer 7 har et stort forspring på point.

Både par nummer 7 og det belgiske par nummer 16 står til at vinde en bonusomgang. Danskerne kan nå 300 point, og belgierne kan med stor sandsynlighed runde 200 point på løbets sidste dag.

- Vi satser på at ramme de 300 point. Hvis vi ikke lykkes med det, så bliver det svært, siger Lasse Norman Hansen.

Publikumsfavoritterne i par nummer 7 lagde hårdt fra land med to spurtsejre, og de høstede mange point hele aftenen. De tog også sejren i parudskilningsløbet foran hollænderne Nick Stöpler og Roy Pieters.

Mandag skal de igen vinde både spurter og udskilning og andre pointgivende discipliner for at nå fra de nuværende 248 point til 300.

- Hvis vi står lige (på omgange, red.), bliver det lidt af en hanekamp, spår Lasse Norman Hansen.

Kendetegnet ved den 75 kilometer lange jagt er, at løbets par forinden tildeles handicap, så alle par står med en reel chance for at vinde jagten.

Rodenberg og Folsach førte med en omgang, da løbet gik ind på de sidste ti omgange.

Men det var ikke nok for de to sultne danskere i par nummer 1. Rodenberg kørte væk på de sidste fire omgange, og parret var også først over målstregen til stor jubel for publikum i Ballerup Super Arena.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx