Af Daniel Remar - 08/04-18 19:02

Fantastiske Magnussen! Scorer top-resultat i vildt dramaFantastiske Magnussen! Scorer top-resultat i vildt drama

Kevin Magnussen scorede et fantastisk resultat i Bahrains Grand Prix, hvor han sluttede på en forrygende femteplads. Ferraris Sebastian Vettel vandt løbet.

storybild

(Billede: HOCH ZWEI)

Danskeren kørte et af karrierens største resultater hjem i et løb, der udviklede sig til et vildt drama. Her sluttede Kevin Magnussen som nummer fem efter at have indledt løbet fra 6. pladsen.

Resultatet til Kevin Magnussen var en kæmpe triumf for både ham og Haas-teamet, efter den ærgerlige udgang på sæsonpremieren i Australien. Kevin Magnussen sluttede i øvrigt langt foran teamkammeraten Romain Grosjean, som sluttede helt nede på 15. pladsen.

Kevin Magnussen fortsætter med sin flotte femteplads den overraskende form i 2018-sæsonen, hvor Haas-teamet har taget alle med storm. Danskeren jagtede længe 4. pladsen, men han kunne ikke hente den unge franskmand Pierre Gasly, som tog en sensationel 4. plads i løbet i sin Toro Rosso.

Undervejs i løbet var der masser af drama. Her udgik begge Red Bull-racerne allerede på de første omgange, mens Kimi Raikkönen udgik efter et kaotisk pitstop, hvor en Ferrari-mekaniker så ud til at komme slet til skade og senere blev fragtet til hospitalet.

Kevin Magnussen havde flere vilde dueller i løbet, da han på første omgang hamrede sammen med Renaults Nico Hülkenberg, uden at det dog ødelagde bilerne. Han blev også bremset af sin teamkammerat Romain Grosjean, som på overraskende vis valgte at spærre for danskeren, selvom franskmanden var på vej i pit.

En situation, som Kevin Magnussen gik fuldstændig amok over via Haas-radioen, og den episode vil utvivlsomt få et efterspil hos Haas.

Vinderen blev Ferraris Sebastian Vettel foran Valtteri Bottas fra Mercedes.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i København: 'Jeg...
bt.dk
Eriksen snydt for drømmen: Manchester...
bt.dk
Demonstranter ved Forligsen: 'Nok er...
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx