Af Ritzau - 07/04-17 12:23

Dansk tennisspiller går efter Davis Cup-overraskelseDansk tennisspiller går efter Davis Cup-overraskelse

Søren Hess-Olesen går ind til fredagens svære Davis Cup-kamp mod Norges Casper Ruud med selvtillid.

storybild

Davis Cup-kaptajn Kenneth Carlsen (th.) håber, at Søren Hess-Olesen kan skabe en overraskelse mod Casper Ruud. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Danmarks mandlige landshold i tennis skal fra fredag til søndag i aktion i Davis Cup i Europa/Afrika Gruppe 2.

I Stavanger skal Danmark forsøge at besejre Norge, der blandt andre stiller med Casper Ruud, verdensranglistens nummer 130.

Han skal fredag eftermiddag i den første kamp møde Søren Hess-Olesen, der på grund af skader ikke er rangeret på listen.

- Jeg kender navnet og ved, at han har gjort det godt, men ellers kender jeg ham ikke. Presset ligger på ham. De har jo nok sat deres lid til ham i forhold til den her kamp, siger Søren Hess-Olesen i en pressemeddelelse.

Danskeren har dog selvtillid, efter at han har spillet en del kampe i den seneste tid.

- Jeg kommer med en del sejre i bagagen og en helt anden form for selvtillid, end jeg gjorde sidst.

- Jeg har spillet 15 kampe siden sidste Davis Cup-kamp, hvilket er mere, end hvad jeg havde spillet i halvandet år før det, siger Søren Hess-Olesen.

Danmarks Davis Cup-kaptajn, Kenneth Carlsen, har også visse forhåbninger til kampen, selv om Casper Ruud er favorit.

- På papiret er Casper Ruud favorit. Han spiller rigtig godt, men samtidig synes jeg også, at det er en kamp, som Søren kan vinde, hvis han spiller godt, siger Kenneth Carlsen.

I fredagens anden singlekamp skal Frederik Løchte Nielsen møde Norges Viktor Durasovic.

Lørdag spilles en kamp i herredouble, og søndag venter yderligere to singlekampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx