18/03-16 08:50

Tæt på rekord: Juventus-målmand er umulig at score påTæt på rekord: Juventus-målmand er umulig at score på

Gianluigi Buffon kan i weekenden sætte Serie A-rekord, hvis han holder målet rent i fire minutter mod Torino.

storybild

Gianluigi Buffon har været næsten umulig at overliste i Serie A i de seneste par måneder. (Billede: AP/Matthias Schrader)

Juventus-målmand Gianluigi Buffon er fire minutter fra at sætte en imponerende rekord i den italienske Serie A.

Ingen har formået at score på den 38-årige keeper i de seneste 10 kampe i den bedste italienske fodboldrække. Helt nøjagtigt har Gianluigi Buffon holdt sit mål rent ind i 926 minutter.

Da Juventus i seneste spillerunde slog Sassuolo med 1-0, overtog Buffon klubrekorden i den italienske mesterklub fra legenden Dino Zoff, der lød på 903 minutter.

Nu nærmer den rutinerede Juventus-målmand sig ligarekorden, der tilhører den tidligere AC Milan-keeper Sebastiano Rossi. Rossis 21 år gamle rekord fra 1994 lyder på 929 minutter.

Dermed skal Gianluigi Buffon blot holde målet rent i fire minutter i søndagens kamp mod Torino for at overtage rekorden.

Mens målmanden ikke er blevet overlistet i ti kampe i Serie A, går det knap så godt i Europa. Tidligere på ugen blev Juventus slået ud af Champions League af Bayern München.

Juventus var på vej mod kvartfinalerne, men en sen Bayern-scoring banede vejen for en samlet tysk sejr.

- Jeg er ked af, at jeg lukkede et mål ind i det 90. minut. Men jeg er stolt af drengene. Vi forlader turneringen med oprejst pande, sagde Buffon.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx