12/02-18 13:37; Opdateret: 13/02-18 08:50

Amerikansk skøjteløber skriver historie: Det er stortAmerikansk skøjteløber skriver historie: Det er stort

For tredje gang i historien er det lykkedes en kvindelig skøjteløber af gennemføre et triple axel under OL.

storybild

Glæden ville ingen ende tage for amerikanske Mirai Nagasu, efter kunstskøjteløberen havde gennemført det svære hop. Scanpix/Aris Messinis

Pyeongchang. Den amerikanske kunstskøjteløber Mirai Nagasu løb med opmærksomheden ved mandagens holdkonkurrence under vinter-OL i Sydkorea.

Her formåede 24-årige Nagasu at gennemføre et af sportens sværeste spring, en triple axel, som den første amerikaner nogensinde under OL.

- At blive den første amerikaner, der lander en triple axel ved de olympiske lege, er stort, og det kan ingen tage fra mig, siger Mirai Nagasu ifølge flere udenlandske medier, herunder britiske The Guardian.

Men springet kunne nemt have gået galt for amerikaneren, der ikke kom helt godt fra start på isen.

- Jeg snublede et par gange. Jeg ved ikke, om I kunne se det, eller om det mere var noget, jeg kunne mærke. Men ud af øjenkrogen kunne jeg også se mine holdkammerater juble af glæde, siger Nagasu.

En triple axel er svær, fordi det kræver, at skøjteløberen sætter af fremadrettet og roterer tre en halv gang.

Springet var med til at sikre Mirai Nagasu 137,53 point og en bronzemedalje til USA.

Japanske Midori Ito gennemførte som den førte kunstskøjteløber nogensinde springet under OL i Frankrig i 1992. 18 år senere lykkedes det landskvinden Mao Asada at gøre Ito kunsten efter. Det skete under OL i Vancouver i 2010.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vild overraskelse i kæmpe pokalchok:...
bt.dk
Premier League-spillere ville stjæle...
bt.dk
Regnskab afslører: Dansk firma solgt...
bt.dk
Kæmpe nedtur for Jamie Oliver:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx