Af - 22/08-14 13:22

Kevin Magnussen: - Danskerne forstår mig ikkeKevin Magnussen: - Danskerne forstår mig ikke

Kevin Magnussen er frustreret over mange af sine danske fans – de har simpelthen urealistiske forventninger til ham, mener han.

storybild

(Billede: Polfoto)

I sit allerførste Formel 1-grandprix nogensinde ræsede Kevin Magnussen direkte ind på en andenplads.

Og øjeblikkeligt blev forventningerne til ham skruet helt i vejret hos mange danske motorsportsfans. Urealistisk højt op, har det siden vist sig.

Siden debuten i Australien er Kevin Magnussens bedste resultat et par syvendepladser, og nu brokker han sig over, at hans fans ikke ved bedre.

Kevin: - Af og til føler jeg mig ensom
Kevin: - Af og til føler jeg mig ensom

- I Danmark ved folk ikke så meget om sporten, siger han ifølge autobild.de i et interview med L'Equipe.

- De forstår ikke, hvorfor jeg ikke kan gentage det resultat (andenpladsen fra Australien, red.) De tænker ikke på, at min bil er medskyldig i de manglende resultater, siger han.

Ros fra bossen: Magnussen kunne ikke gøre det bedre
Ros fra bossen: Magnussen kunne ikke gøre det bedre

Peter Nygaard, motorsports-journalist og -forfatter, som meget passende i dag udgiver bogen 'Formel 1 fra A-Z' er tilbøjelig til at give Kevin Magnussen ret i kritikken.

- Der har altid været en menighed af nørder, som ved næsten alt. Men med Kevin Magnussen er der kommet mange nye fans med, og de er måske ikke så veluddannede, og det er da klart, at de måske undrer sig, siger han.

- De har for store forventninger til ham, fordi han blev nummer to. Var han bare blevet nummer seks så var det en anden situation, siger Peter Nygaard, som dog stadig har stor tiltro til den danske formel 1-kører.

- Han er en bedre kører i dag, end han var i Australien. Han kan bare ikke vise det, fordi han har en skodbil.

LÆS OGSÅ: Lykkelig Magnussen: - Jeg elsker den hurtige, flydende fornemmelse

LÆS OGSÅ: For ung til at køre bil - nu skal han køre Formel 1

LÆS OGSÅ: Button udraderer Magnussen i lønposen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx