07/07-17 06:33

Dansk jernmand vil gennemføre tre ironman på 36 timerDansk jernmand vil gennemføre tre ironman på 36 timer

Bad Blumau. Fredag klokken 13 går det løs for den danske ekstremsportsudøver Michael Plahn i østrigske Bad Blumau.

storybild

To års intensiv træning skal kulminere, når han ved VM i tredobbelt ironman kaster sig ud i 11,4 kilometers svømning, 540 kilometer på cykel afsluttende med 126,6 kilometers løb i håbet om at gennemføre på omkring 36 timer.

- Det bliver hårdt, men jeg går efter at hive alt ud af mig selv, så jeg kan hive guldet med hjem til Danmark, siger Michael Plahn.

I 2009 stillede han op i samme konkurrence med en sjetteplads som resultatet, men denne gang har han trænet mere intensivt.

I mere end halvandet år har han ved siden af et fuldtidsjob trænet mindst 25 timer om ugen, og i de sidste fire måneder op til VM har han fået orlov fra sit arbejde for at kunne øge træningsmængden.

Dermed kunne han træne op til 50 timer om ugen med træningsture på op til 18 timer.

Spørgsmål: Hvordan spiser man op til at skulle præstere i så lang tid?

- Man skal have mange kulhydrater, og jeg skruer op i dagene op til konkurrencen, da der skal være fyldte depoter og overskudsenergi at tage af.

- Man må gerne føle sig fyldt i maven, når konkurrencen starter, men man skal heller ikke have for mange fibre og fedt, da det ikke skal fylde for meget.

Spørgsmål: Hvordan forbereder man sig på så lang en konkurrence uden søvn?

- Når jeg har haft 18 timers træningspas, var jeg vågen i 20 timer op til, så jeg var vågen i 40 timer. Det handler om at få meget søvn op til konkurrencen.

- Når først den er i gang, holder jeg mig kørende på adrenalinen og har fuld fokus, og mit team er der til at holde mig oppe, fortæller Michael Plahn.

Teamet tæller otte personer, som sørger for blandt andet mad, væske, tøj og udstyr under de mange timers konkurrence, så Plahn kan koncentrere sig om at præstere i selve konkurrencen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx