11/07-17 21:48

Ståle før CL-kval: Kunststofbane gør første opgør ligeStåle før CL-kval: Kunststofbane gør første opgør lige

FC København-manager Ståle Solbakken mener, at FCK er samlet favoritter mod slovakiske Zilina i CL-kvalen.

storybild

København. FC København indleder onsdag sin Champions League-kampagne i den nye sæson, når det går løs på udebane mod slovenske Zilina.

Det første af to opgør i anden kvalifikationsrunde skal spilles på slovakkernes kunststofbane, som ikke tilhører den nyeste generation af den slags baner.

Derfor vurderer FC København-manager Ståle Solbakken, at det første opgør er ganske lige.

- Set over begge kampe er vi favoritter, og det er vi måske også i morgen, men Zilina er et godt hjemmehold på deres kunstgræs, som vi ikke er vant til.

- Men vi skal kunne slå dem over to kampe, siger Ståle Solbakken i forbindelse med et pressemøde i Slovakiet ifølge FC Københavns hjemmeside.

Ståle Solbakken føler sig godt forberedt på det første kvalifikationsopgør i turneringen, inden klubben har været i kamp endnu i den nye sæson i den hjemlige liga.

- Vi ved, hvad der er værd at vide om Zilina, men vi fortæller ikke, hvordan vi har tænkt os at spille i morgen (onsdag, red.).

- Jeg tror også, jeg og min stab ved mere om klubben nu, end Ján Gregus, siger Ståle Solbakken med henvisning til FCK-spilleren fra Slovakiet.

- Selvfølgelig har han fortalt os lidt om slovakisk fodbold, men vi har set dem både live og på video, og vi er godt forberedte, siger Ståle Solbakken.

I fjor trådte FC København også ind i turneringen i anden kvalifikationsrunde, og her blev det samlet til en 9-0-sejr over nordirske Crusaders.

I gruppespillet sluttede FC København på tredjepladsen med ni point efter Leicester og FC Porto med henholdsvis 13 og 11 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx