07/07-14 17:33; Opdateret: 07/07-14 17:46

Fodboldlegende er dødFodboldlegende er død

Den tidligere fodboldstjerne fra Real Madrid blev 88 år.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den tidligere fodboldstjerne Alfredo Di Stefano er død, skriver flere spanske medier. Den mangeårige Real Madrid-spiller blev 88 år.

Alfredo Di Stefano, som fyldte 88 år for tre dage siden, blev lørdag ramt af et hjerteanfald og indlagt.

Legenden blev født i Buenos Aires, og han nåede på landsholdsplan at spille for både Argentina og Spanien.

Fem år i træk, fra 1956-60, vandt han sammen med Real Madrid Europa Cuppen for mesterhold, forløberen for Champions League.

Alfredo Di Stefano nåede at vinde otte spanske mesterskaber med Real Madrid, og to gange, i 1957 og 1959, blev han kåret som årets fodboldspiller I Europa.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx