Af - 28/01-15 08:03; Opdateret: 28/01-15 15:34

Nøddesbo - en blød viking: - Savner nyfødt datterNøddesbo - en blød viking: - Savner nyfødt datter

Hvis han ikke var håndboldspiller, kunne Jesper Nøddesbo måske have fået en rolle i serien 'Vikings' - der har inspireret til hans kælenavn.

Bildstrecke im Grossformat »

Øjnene er helt mørke ligesom håret, der slanger sig i lange krøller. Det kraftige skæg når næsten ned til brystkassen - som i øvrigt står som skåret i granit.

Betegnelsen ‘ægte dansk viking’ beskriver vel egentlig Jesper Nøddesbo meget godt - selv om han ikke selv ser det sådan.

Dansk forsvars-mur:  Kom bare med Spanien
Dansk forsvars-mur: Kom bare med Spanien

- Jeg ved ikke, om der er specielt meget viking over mig. Men jeg har faktisk fået tilnavnet Rollo - fra tv-serien 'Vikings' - så måske er der noget om det. Og det tager jeg da som et kompliment, griner den danske Barcelona-stjerne.

Stregspilleren har ladet skægget stå efter aftale med en spansk barber, der mente, det ville være klædeligt. Umiddelbart er der da heller ingen planer om at fjerne det, men hvorfor skulle man også det, når konen Rikke ikke klager?

Mikkel Hansen: Vi spiller bedre og bedre
Mikkel Hansen: Vi spiller bedre og bedre

- Hun er fint tilfreds med det. Hun kan bedre lide, at der er længde på det, end når det bare er stubbe. For så kradser det for meget, siger hun.

Rikke har naturligvis eneret - men hun er ikke den eneste, der er faldet pladask for Jesper Nøddesbo. Flere gange har danske mediers læsere kåret ham til den ‘lækreste hunk’ i truppen. Og når spillertrøjen uundgåeligt bliver revet i stykker en gang imellem på banen, foregår trøjeskiftet som regel til lyden af hundredvis af kåde kvinders hujen.

Rene Toft: Vi kan tabe til alle hold
Rene Toft: Vi kan tabe til alle hold

- Det kan man kun trække på smilebåndet over. Det er da lidt sjovt, griner han - men mener samtidigt ikke, at han som sådan skal ses som et sex-symbol.

- Efter jeg lavede noget til fordel for Danmarks Indsamling (et letpåklædt fotoshoot, red.), kunne jeg da godt mærke, der kom lidt mere fokus på mig. Men jeg håber nu stadig, det er håndbolden, der kommer i første række, smiler han.

Var nær blevet hjemme
Det var dog tæt på, at Jesper Nøddesbo meldte fra til VM i Qatar for at blive ved sin højgravide kone Rikkes side. Men den 30. december blev parrets andet barn, datteren Luna, så født.

Lykkelig Mensah: Rigtig dejligt at være med igen
Lykkelig Mensah: Rigtig dejligt at være med igen

- Det var rimelig problematisk. Hun (Luna, red.) trak tiden lidt, så jeg havde da min tvivl. Jeg havde fået en bagkant på, hvornår jeg skulle give besked - og jeg kunne da godt mærke, at den dato hurtigt kom tættere og tættere på, fortæller Barcelona-stjernen:

- Men aftenen inden hun blev født, tog jeg lige en alvorssnak med hende og sagde, at nu var det altså ved at på tide at komme ud. Og det er da meget rart at se, at hun allerede hører efter, siger han.

Danmarks drenge jubler: Pharrell var sgu fed!
Danmarks drenge jubler: Pharrell var sgu fed!

Nu er han ikke et sekund i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at tage af sted. Men det er stadig hårdt at være væk fra familien.

- Jeg har jo ikke nået at opbygge det store forhold til Luna endnu. Men det er hårdt. Jeg må ærligt indrømme, at det er den store af dem (fireårige Vita, red.), hvor jeg lider det største savn, siger han.​

LÆS OGSÅ: Spanske Roberto er professionel fan... af Qatar

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx