21/08-17 07:58

Landsholdets angrebses håber på Bendtner-comebackLandsholdets angrebses håber på Bendtner-comeback

Nicolai Jørgensen opfordrer landstræneren til at give Nicklas Bendtner comeback i rødt og hvidt.

storybild

Brøndby. I Nicklas Bendtners fravær har Nicolai Jørgensen etableret sig som førstevalg i fodboldlandsholdets angreb.

Men Jørgensen opfordrer alligevel landstræner Åge Hareide til at hente Bendtner tilbage på landsholdet, efter at den rutinerede forward har vist god form i sin klub, Rosenborg.

- Det er skønt at se, han er kommet i gang igen for Rosenborg, og jeg håber, han bliver udtaget til landsholdet igen snart.

- Men det er landstrænerens beslutning, men man kan ikke komme uden om, at Nick (Nicklas Bendtner, red.) har noget x-faktor, som kan åbne kampene, siger Nicolai Jørgensen i et interview med Ekstra Bladet.

Hareide skal mandag eftermiddag sætte navne på de spillere, han vil have med i VM-kvalifikationskampene mod Polen og Armenien i begyndelsen af september.

Og Jørgensen er helt klar til at tage kampen op med sin forgænger som førsteangriber, hvis Bendtner skulle blive indkaldt for første gang i næsten to år.

- Jeg vil helst spille spidsangriber, og det vil Nicklas også. Men det er landstræneren, der sætter det bedste hold på dagen. Vi kan også spille med to angribere, alt efter hvad Åge foretrækker. Det vil jeg ikke blande mig i.

- Jeg føler, jeg fortjener at være med, men man kommer bare ikke uden om, at Nicklas har nogle kvaliteter, og jeg sad da og klappede i hænderne, da han skruede bolden ind mod Molde, siger Nicolai Jørgensen.

Dermed hentyder han til det mål, Bendtner scorede 12. august i den norske liga, da han med ydersiden drejede bolden op i fjerneste målhjørne.

Bendtner spillede senest på landsholdet i november 2015, da Danmark tabte til Sverige i playoffkampene om at komme til EM i Frankrig.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx