Af Ritzau - 06/05-17 08:39

Cornelius: Atalanta har scoutet mig grundigtCornelius: Atalanta har scoutet mig grundigt

Både Andreas Cornelius og Atalanta har vurderet hinanden grundigt, inden parterne indgik ægteskab i tirsdags.

storybild

Andreas Cornelius har fem kampe tilbage i FCK-trøjen, inden turen går mod Italien. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Den danske landsholdsangriber Andreas Cornelius skifter til sommer FC København ud med Serie A-klubben Atalanta, og han er overbevist om, at det er det rigtige klubmatch.

Atalanta har nemlig fulgt danskeren gennem længere tid, og han har selv været i Italien flere gange for at se nærmere på sin kommende arbejdsgiver, fortæller han.

- De er godt klar over, hvem jeg er. De har været interesseret i lang tid, og det har jeg også vidst.

- De har gjort deres forarbejde, og alle i klubben var enige om, at jeg var deres førsteprioritet. Det er også derfor, at de var klar til at lave en handel så tidligt.

- Jeg har selv været grundig. Jeg har været nede at se på forholdene hos dem flere gange. Der har været god tid til at få ordnet tingene, siger Andreas Cornelius om skiftet, som kom på plads i tirsdags.

I sommeren 2013 blev han efter en kometsæson solgt til Cardiff, men efter et ulykkeligt ægteskab på et halvt år vendte han hjem igen.

Når turen går til det nordlige Italien, forventer den 24-årige frontløber, at han ligesom i FCK vil være en del af et tomandsangreb.

- De har spillet med to angribere i hele sæsonen. Den ene har været en lidt mindre type - Alejandro Gomez - som er lidt mere bevægelig, og den anden, som er lidt større, er også ret bevægelig.

- Så det har måske ikke været en helt typisk rollefordeling med to playmaker-typer. Men jeg skal bare gå ned og spille mit eget spil, for de ved præcist, hvad de får, siger den fysisk stærke dansker.

Serie A har ry for at være en defensivt orienteret liga, men det er ikke retvisende, mener Cornelius.

- Det er en meget stærk liga og en svær liga at spille i. De har gode trænere, som kan finde ud af det taktiske. De har også nogle gode teknikere, og jeg synes, de der klichéer med, at det er kedelig fodbold, ikke er rigtige.

- De spiller god fodbold dernede, og jeg kan godt lide den måde, de spiller på og forsvarer på. Der er mange kampe, hvor der bliver scoret mange mål.

- De hold, der scorer mange mål, laver også mange mål i forhold til andre ligaer, så det er ikke det der 1-0, hvor alle kampene er kedelige, som nogen tror, siger Andreas Cornelius.

Fredag aften sikrede han FCK mesterskabet, da han gjorde det til slutresultatet 1-1 mod FC Nordsjælland.

Nu vil han runde sin tid af i København med at sikre klubben endnu en titel.

- Pokalfinalen er en perfekt måde at slutte af på. Det bliver sjovt at spille, og det bliver ekstra sjovt, når det er mod Brøndby. Vi har vundet mesterskabet, men det bliver en form for sæsonfinale, siger Cornelius.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx