Af Ritzau - 07/04-17 16:14

Feyenoord-træner håber på Nicolai Jørgensen i weekendenFeyenoord-træner håber på Nicolai Jørgensen i weekenden

Nicolai Jørgensen var tilbage i fuld træning fredag og kan være aktuel til Feyenoords ligakamp søndag.

storybild

Nicolai Jørgensen kunne på grund af en skade ikke deltage, da Feyenoord vandt 8-0 i onsdagens kamp mod Go Ahead Eagles. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Æresdivisionens danske topscorer, Nicolai Jørgensen, kan blive aktuel til Feyenoords ligakamp søndag ude mod Zwolle.

Han har været ude med en skade, men var fredag i stand til at deltage i den samlede træning i fuldt omfang.

Derfor håber træner Giovanni van Bronckhorst at kunne sætte danskeren på holdkortet søndag.

- Det så godt ud (til træning, red.), så jeg er meget positiv omkring ham, siger Giovanni van Bronckhorst til klubbens hjemmeside.

Først efter lørdagens træning vil Bronckhorst beslutte, om Jørgensen skal spille søndag.

Jørgensen, der har scoret 19 ligamål i sin første sæson i klubben, måtte udgå med en skade i søndagens topopgør mod Ajax, der blev tabt 1-2.

Inden den kamp havde han også døjet med en skade, som holdt ham ude af landskampen mod Rumænien i VM-kvalifikationsturneringen.

Den sluttede 0-0. Nemmere havde Feyenoord ved at undvære Jørgensen i onsdagens hjemmekamp mod Go Ahead Eagles, der blev slagtet 8-0.

Med den sejr har topholdet Feyenoord et forspring på tre point ned til Ajax på andenpladsen.

Fem spillerunder resterer i den hollandske liga.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx