09/07-17 18:52

Astana-sportsdirektør: Vi er her for at vinde løbetAstana-sportsdirektør: Vi er her for at vinde løbet

Chambéry. På den dramatiske 9. etape af Tour de France kørte Jakob Fuglsang (Astana) igen ind blandt favoritterne i klassementet, da han sad med de bedste hele vejen til mål og endda jagtede etapesejren til sidst.

storybild

Chambéry. På den dramatiske 9. etape af Tour de France kørte Jakob Fuglsang (Astana) igen ind blandt favoritterne i klassementet, da han sad med de bedste hele vejen til mål og endda jagtede etapesejren til sidst.

Fuglsang kunne ikke stå distancen i spurten, men han kravlede op på femtepladsen i det samlede klassement, hvor holdkammeraten Fabio Aru nu er nummer to.

Aru har 18 sekunder op til førende Chris Froome (Sky), mens Fuglsang er 1 minut og 37 sekunder efter.

Og i Astana-lejren er man godt tilfreds med situationen med sine to kaptajner.

- Vi går efter sejren. Vi er her for at vinde løbet, og den bedste rytter kommer til at vinde, siger Astana-sportsdirektør Dmitry Fofonov.

Fuglsang prøvede at tage et ryk et stykke udefra, men han slap ikke væk og sluttede sidst i spurten blandt de seks forreste.

- Han (Fuglsang, red.) var stærk. Han ville gerne vinde etapen ligesom i Dauphiné, siger Fofonov om danskerens angreb.

- Men der skete mange ting i løbet. Jeg er ked af det på Richie Portes (BMC) vegne. Det var en vanvittig dag, siger Fofonov om Richie Portes voldsomme styrt og exit.

Mandag har rytterne hviledag, og der vil Astana kigge på, hvordan de kan køre enten Fuglsang eller Aru endnu tættere på Tour-sejren.

- Så har vi tid til at restituere og tænke på næste uge, lyder det fra Astana-sportsdirektøren.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Traditionsklub tilbage i Superligaen...
bt.dk
Skatteekspert: Fordel ved udbredt...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx