13/12-17 12:51

Mie Ø. Nielsen er videre ved EM: Fedt at svømme igenMie Ø. Nielsen er videre ved EM: Fedt at svømme igen

I 100 meter ryg svømmede Mie Ø. Nielsen sig i en EM-semifinale. Forventningerne er skruet helt ned, siger hun.

storybild

København. En af de landsholdssvømmere, der onsdag formiddag holdt den danske fane højt ved kortbane-EM i København, var Mie Ø. Nielsen.

I tiden 57,99 sekunder svømmede hun sig sikkert videre fra det indledende heat i sin favoritdisciplin 100 meter ryg.

Efter et år, der har budt på meget andet end svømning - blandt andet Vild med dans - er hun glad for bare at været tilbage i vandet.

- I forhold til hvor jeg har været det her efterår, er det en god tid at komme i gang på, siger Mie Ø. Nielsen.

- Mine forventninger har været meget, meget små. For mig er det et stævne at komme tilbage på og hygge mig med alle, der er her, siger hun.

Den danske svømmer fik en dårlig start i sit heat og kom et godt stykke bag de forreste.

Men til slut fik Mie Ø. Nielsen svømmet sig stærkt tilbage i heatet og sluttede som toer bag italienske Federica Pellegrini.

Det gjorde, at hun kvalificerede sig sikkert til semifinalerne, der afvikles onsdag aften.

- De andre var godt nok lidt langt foran på de første 50 meter, men det kan jo være lige meget, når man indhenter dem på de sidste 50 meter, siger hun.

Oplevelsen af at svømme foran et hjemmepublikum er noget, de fleste danske svømmere har set frem til.

Trods en halvtom Royal Arena var Mie Ø. Nielsen glad for opbakningen.

- Nu har man gået de sidste to dage og glædet sig, og så er det rart at komme i gang.

- Jeg kunne høre nogle folk, der råbte mit navn, og det var superhyggeligt. Jeg glæder mig bare til, at der kommer endnu flere og ser os, siger hun.

En række andre danske kvinder var også i aktion i disciplinen 100 meter ryg.

Men hverken Sarah Bro, Sofie Hansen eller Victoria Bjerre formåede at svømme sig videre til semifinalerne.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpebeløb: Nyt sommerhus på markedet...
bt.dk
Medie: Her er punktet,...
bt.dk
Irina afslører nyt...
bt.dk
Store chancer i begge ender: Mål...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx