22/04-18 13:58

Helsingør og Silkeborg deler i chancefattig nullertHelsingør og Silkeborg deler i chancefattig nullert

Bundpladserne i Gruppespillets Pulje 1 er afgjort efter chancefattig nulløsning mellem Helsingør og Silkeborg.

storybild

Helsingør. Silkeborg og Helsingør slutter på henholdsvis tredje- og fjerdepladsen i Gruppespillet Pulje 1 i Alka Superligaen.

Det er konklusionen, efter de to hold søndag spillede 0-0 i en chancefattig kamp i Helsingør.

Resultatet betyder, at Helsingør ikke kan overhale Silkeborg i tabellen.

Dermed kan de to hold vente i spænding på at finde ud af, hvem af Lyngby og Randers som de skal møde i nedrykningsplayoffkampene, som spilles i begyndelsen af maj.

Helsingørs bane har i foråret været genstand for en del kritik fra forskellige superligatrænere, og søndagens kamp bar også præg af, at ingen af de to hold ville spille bolden langs jorden.

Det betød, at kampen var en fysisk affære, hvor bolden var mere i luften end på jorden.

Silkeborg startede kampen bedst, og efter 24 minutter var udeholdet centimeter fra at score.

Her forsøgte 19-årige Magnus Mattsson sig med et hårdt frispark et par meter ude foran feltet, men Helsingør-målmand Mikkel Bruhn fik med fingerspidserne prikket bolden på stolpen og ud til hjørnespark.

Helsingør var uden topscorer Nicolas Mortensen og skadesramte Douglas i angrebet. I angrebsduoens fravær var brasilianske Felipe Tontini rykket op i angrebet, og han var også hjemmeholdets farligste spiller.

Efter 73 minutter stod han for Helsingørs eneste skud inden for målrammen, da han flot brysttæmmede en lang aflevering og flugtede mod mål, men Silkeborg-målmand Peter Friis Jensen redde sikkert.

Tre minutter senere var Helsingør centimeter fra at bringe sig foran, da indskiftede Tobias Christensens afslutning sneg sig lige forbi stolpen.

Silkeborg sluttede kampen af bedst.

Først headede Tobias Salquist lige på Mikkel Bruhn, og fem minutter senere reddede Helsingør-målmanden også Jens Martin Gammelbys hårde frispark.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
Millioner på spil: Kreditorer jagter...
bt.dk
Dansk supermarkedskæmpe sender...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx