Af Ritzau - 16/03-17 09:42

Wozniacki spiller kvartfinale til aftensmadenWozniacki spiller kvartfinale til aftensmaden

Caroline Wozniackis møde med Kristina Mladenovic går i gang klokken 19 torsdag aften.

storybild

Caroline Wozniacki har vundet alle tre indbyrdes mødes med Kristina Mladenovic. (arkiv) (Billede: Scanpix/Larry W. Smith)

Caroline Wozniacki får fornøjelsen af at åbne torsdagens program i WTA-turneringen BNP Paribas Open i Indian Wells.

Danskeren spiller kvartfinale mod Kristina Mladenovic fra Frankrig, og arrangørerne har placeret kampen som dagens første på anlæggets hovedbane med start klokken 19 dansk tid.

Wozniacki har mødt den 23-årige franskmand tre gange tidligere og har vundet hver gang.

Den seneste gang, de to spillere stod over for hinanden, var i finalen i Hong Kong Open i oktober sidste år. Her vandt Wozniacki i tre sæt.

Mladenovic er nummer 26 på den aktuelle verdensrangliste og dermed 12 pladser bag danskeren, men undervejs til kvartfinalen har hun imponeret ved blandt andet at sende fjerdeseedede Simona Halep ud af turneringen.

Vinderen af kvartfinalen kan se frem til et møde med enten Venus Williams eller Elena Vesnina.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx