Af Ritzau - 05/12-16 18:16

Viktor Fischer: Har taget tid at komme i PL-formViktor Fischer: Har taget tid at komme i PL-form

Den danske landsholdsspiller har haft meget at skulle lære efter skiftet fra Ajax til engelske Middlesbrough.

storybild

Viktor Fischer føler, at han efterhånden har fundet frem til den rette form til engelsk fodbold. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den danske landsholdsspiller Viktor Fischer har skullet vænne sig til engelsk fodbold efter sit skifte fra hollandske Ajax.

- Der har været meget at skulle lære, og det har taget noget tid for mig at komme i form til Premier League.

- Det er hårdt, hurtigt og virkelig larmende. Intensiteten i kampene er hård. Fysisk er det virkelig svært at skulle vænne sig til, men på den gode måde.

- Jeg lærer stadig og forsøger at forbedre mig, men jeg har nogle flinke holdkammerater. Atmosfæren har været fantastisk på diverse stadioner, og alt er godt, siger Viktor Fischer til Middlesbroughs hjemmeside.

Danskeren har indtil videre fået spilletid i otte af Middlesbroughs 13 kampe i denne sæson, men han er sjældent startet på banen.

Middlesbrough møder senere mandag Hull på hjemmebane i Premier League. Hull ligger næstsidst i ligaen, hvor Middlesbrough også ligger i den tunge ende.

- Vi har vist, at vi har kvaliteten, og vi bliver stærkere hele tiden, siger Fischer før aftenens kamp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx