Af Steffen Gronemann - 31/10-17 07:46

Midt i sin solferie: Dansk fodboldstjerne vinder millioner i LottoMidt i sin solferie: Dansk fodboldstjerne vinder millioner i Lotto

Den tidligere Sønderjyske- og Esbjerg-angriber Tommy Bechmann har god grund til at smile for tiden.

storybild

Tidligere Superliga-topscorer Tommy Bechmann har scoret en fed Lotto-gevinst. (Billede: Claus Fisker)

For det kan godt være, at han ikke længere tjener gode summer på sin fodbold, men så er det godt, at han har held i en anden form for spil.

I weekenden vandt han ifølge Ekstra Bladet en af de store lottogevinster efter at have fået syv rigtige.

Det udløste fem millioner kroner til den 35-årige eks-angriber, som stoppede sin karriere sidste vinter.

»Jeg læste mailen og kunne se, at afsenderen var den samme som jeg havde modtaget mail fra, når jeg havde vundet 50 kr. enkelte gange. Men jeg endte med at ringe til Danske Spil for at tjekke, og de kunne så sige, at den var god nok,« siger Bechmann til Ekstra Bladet og fortæller, at han fik nyheden, da han var på ferie i Malaga med nogle venner.

Tommy Bechmann fortæller desuden, at han gennem flere år har spillet på de samme tal, som blandt andet inkluderer hans tre børns fødselsdatoer.

Den tidligere så farlige angriber er i dag ekspert på Eurosport efter en lang karriere, som blandt andet bød på en topscorertitel i Superligaen i 2004 og syv år i tysk fodbold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx