30/10-17 23:09

Perisic-hammer sender Inter tilbage på andenpladsenPerisic-hammer sender Inter tilbage på andenpladsen

Verona var tæt på at tage point fra Inter, men et drøn fra Ivan Perisic gav favoritterne sejren.

storybild

Ivan Perisic stod for målet til 2-1 for Inter i udekampen mod Verona. Scanpix/Miguel Medina

Verona. Med sejre til både Juventus og Lazio i weekenden var Inter blevet skubbet ud af top-3 i Serie A-tabellen, men holdet fra Milano slog tilbage mandag aften.

På udebane var holdet lidt i problemer mod Verona, men et missil fra kroaten Ivan Perisic gav Inter en sejr på 2-1.

Sejren sender Luciano Spallettis Inter-hold tilbage på andenpladsen med 29 point for 11 kampe.

Det er ét point mere end Juventus og Lazio, mens Napoli topper med sine 31 point.

Ti minutter før pausen i Verona kom Inter planmæssigt foran på en scoring af Borja Valero.

Efter knap en times spil fik Verona straffespark, og på det udlignede netop indskiftede Giampaolo Pazzini på sin første boldberøring.

Det satte Inter under pres, men mindre end ti minutter senere blev kursen mod tre point igen sat.

En ripost fra en dødbold dumpede ned for fødderne af Ivan Perisic på kanten af feltet. Herfra tordnede han bolden i netmaskerne til en ny Inter-føring, som endte med at sikre sejren.

Inter tager i næste runde imod Torino, mens Verona skal en tur til Cagliari.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx