Af Ritzau - 16/03-17 20:27

Bakken Bears storsejrer og vinder grundspilletBakken Bears storsejrer og vinder grundspillet

Med en sejr på 113-70 ude over Hørsholm endte Bakken Bears på førstepladsen i grundspillet foran Horsens IC.

storybild

Bakken Bears vandt torsdag aften grundspillet foran Horsens IC. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Kim Haugaard)

I den sidste spillerunde af grundspillet i Basketligaen vandt Bakken Bears 113-70 ude over Hørsholm og sikrede sig dermed førstepladsen i grundspillet.

Horsens IC vandt 98-61 ude over Sisu og endte på andenpladsen i grundspillet.

Det var en vigtig sejr til Bakken Bears, fordi det giver holdet hjemmebanefordel i en eventuelt afgørende kamp hele vejen gennem slutspillet.

Det gælder både i semifinalerne, hvor der spilles bedst ud af fem kampe, samt i en eventuel finaleserie, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Bakken Bears havde inden torsdagens kampe et forspring på to point ned til Horsens IC, men aarhusianerne var dårligere indbyrdes i tilfældige af pointlighed.

Det blev ikke aktuelt, da Bakken Bears vandt grundspillet med 48 point efter 28 kampe. Horsens nåede op på 46 point efter samme antal kampe.

Bakken Bears og Horsens IC er begge direkte kvalificeret til semifinalerne på grund af placeringerne som nummer et og to.

Hørsholm, Team Fog Næstved, Svendborg Rabbits og Sisu endte på tredje- til sjettepladsen og skal spille playoffkampe om at nå blandt de fire bedste hold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx