Af - 16/03-14 19:51; Opdateret: 24/03-14 07:30

Messi sikrer sig klubrekord i vild Barcelona-sejrMessi sikrer sig klubrekord i vild Barcelona-sejr

Lionel Messi har nu scoret 371 mål i alle sine kampe for Barcelona, og det er rekord.

storybild

Lionel Messi har nu scoret 370 mål i alle sine kampe for Barcelona, og det er rekord. (Billede: Polfoto)

Lionel Messi stjal overskrifterne, da Barcelona søndag aften på hjemmebane vandt med hele 7-0 over Osasuna i den spanske Primera Division.

Superstjernen scorede tre gange og bragte sig dermed op på i alt 371 scoringer i ligakampe, pokalkampe, europæiske kampe og venskabskampe for Barcelona.

Barcelona-stjerne ramt af familie-tragedie
Barcelona-stjerne ramt af familie-tragedie

Argentineren slår dermed klubrekorden, der indtil søndag tilhørte Paulino Alcantara, der spillede i Barcelona fra 1912 til 1927.

Lionel Messi startede kampen ét mål bag Alcantara, men i allerede i det 18. minut dirigerede han Pedros indlæg uden om Osasuna-keeper Andrés. I det 63. minut sikrede han sig rekorden, og i det 88. minut udbyggede han den for første gang.

Messi er tilmed den Barcelona spiller, som har scoret flest mål i La Liga (232), den spanske Super Cup (10) og Champions League (67).

Og den lille argentiner har mange år at udbygge rekorderne i. Lige nu har han kontrakt i klubben til sommeren 2018.

Ronaldo redder Real Madrid
Ronaldo redder Real Madrid

Med 7-0-sejren fik Barcelona i den grad revanche for sidste weekends 0-1-nederlag til bundholdet Valladolid.

Ud over Messi scorede Alexis Sánchez, Andrés Iniesta, Pedro og indskiftede Tello hver et mål. Sejren holder Barcelona inde i den spanske guldkamp.

Atletico vælter Barcelona med storsejr
Atletico vælter Barcelona med storsejr

Holdet er på tredjepladsen og har et point op til Atlético Madrid på andenpladsen og fire op til Real Madrid, der topper ligaen.

Barcelona og Real Madrid mødes i ligaen på søndag på Madrids hjemmebane Santiago Bernabeu.

Barca taber to point
Barca taber to point

I Primera Divisions tidlige søndagskamp spillede midterholdet Elche 0-0 med bundproppen Betis.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx