Af Niels O. Hansen - 19/11-17 22:41

Wozniackis forlovede stopper karrieren: Se deres søde kærligheds-erklæringWozniackis forlovede stopper karrieren: Se deres søde kærligheds-erklæring

Caroline Wozniackis amerikanske forlovede, David Lee, trækker sig tilbage fra basket-scenen.

storybild

David Lee har valgt at stoppe sin karriere som basketspiller, og det fik Caroline Wozniacki til at arrangere surprise-party. Billedet er fra kvindernes sæsonfinale i tennis i sidste måned, som den 27-årige danske tennisstjerne vandt. (Billede: EDGAR SU)

David Lee har annonceret, at han stopper sin karriere som basketball-spiller. Den 34-årige David Lee er her i landet mest kendt som Caroline Wozniackis forlovede, og den danske tennisstjerne valgte at fejre hans karrierestop med et surprise-party.

Bagefter sagde David Lee tak med et opslag på Instagram.

»En episk aften, hvor jeg fejrede mit karrierestop sammen med mine venner og familie. Tak til min fantastiske forlovede Caroline Wozniacki for at planlægge surprise-party,« lyder det fra David Lee.

Caroline Wozniacki selv valgte at hylde sin udkårne med et længere opslag på Instagram.

»Utrolig aften, hvor vi fejrede David Lees karrierestop med venner og familie. Hans karriere taler for sig selv,« skriver Caroline Wozniacki, inden hun giver sig til at remse op.

»NBA mester i 2015, to gange på All Star-holdet, to gange anfører, mere end 11.000 point igennem karrieren, over 7.000 rebounds, og vigtigst alt fordi han er den person, som han er, og har klaret sig igennem sin karriere på den måde, som han har. Det er derfor, jeg er så stolt af ham. Den professionalisme, positive attitude og det dræberinstinkt, som han har, vil også hjælpe ham på hans nye episke rejse.«

Til sidst kigger Caroline Wozniacki lidt frem:

»Dave, du er så stor en inspiration - ikke bare for mig, men for alle omkring dig.- Jeg elsker dig så højt, og jeg kan dårligt vente på at se, hvor det nye kapitel i vores liv fører os hen.«

David Lee begyndte sin karriere i verdens stærkeste basket-turnering i New York Knicks i 2005. Siden har han spillet for Golden State Warriors (som han vandt mesterskabet med), Boston Celtics, Dallas Mavericks og San Antonio Sours.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx