16/05-14 09:34; Opdateret: 16/05-14 09:57

FIFA-præsident erkender: VM i Qatar er en fejlFIFA-præsident erkender: VM i Qatar er en fejl

Sepp Blatter kalder det en fejl, at emiratet har fået værtsskabet for VM-slutrunden.

storybild

FIFA-præsident Sepp Blatter trykker hånd med Sheik Mohammed bin Hamad al-Thani, som er leder af den delegation, der fik VM i fodbold i 2022 til ørkenstaten. Nu har FIFA tilsyneladende fortrudt beslutningen. (Billede: Osama Faisal (Arkivfoto))

Fifas præsident, Sepp Blatter, erkender over for schweizisk tv, at det var en fejl at gøre Qatar til vært for VM-slutrunden i fodbold i 2022.

Erkendelsen kom torsdag i et interview med den schweiziske tv-station RTS.

- Ja, selvfølgelig var det en fejl. Men du ved, vi begår alle fejl i livet, siger 78-årige Sepp Blatter.

Hej FIFA: - Vi kan da godt overtage VM fra Qatar
Hej FIFA: - Vi kan da godt overtage VM fra Qatar

Fifa: VM skal holdes om vinteren
Fifa: VM skal holdes om vinteren

Det er ifølge Blatter på grund af de høje sommertemperaturer, at olie-emiratet ikke burde have været udpeget som vært for VM.

Normalt afholdes VM i juni og juli, men i 2022 bliver slutrunden formentlig afholdt om vinteren i stedet for at gøre det mere udholdeligt for spillerne at kæmpe om trofæet.

Qatar er samtidig i høj grad blevet kritiseret for at have kummerlige arbejdsforhold for de mennesker, der arbejder for at gøre en række stadioner klar til slutrunden.

Menneskerettighedsorganisationen Pravasi Nepali udgav i februar en dyster statistik, der viste, at mindst 400 gæstearbejdere fra Nepal er blevet dræbt i arbejdsulykker i forbindelse med forberedelserne.

Dødslisten er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra officielle kilder i Qatar.

Qatar blev tildelt VM-værtskabet i 2010.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx