02/05-18 05:24

To danskerhold sejrer og tager føring i NHL-slutspilTo danskerhold sejrer og tager føring i NHL-slutspil

Både Washington Capitals og Winnipeg Jets vandt natten til onsdag kamp tre i NHL-slutspillets anden runde.

storybild

Lars Eller og Washington Capitals tog natten til onsdag teten i slutspilsserien mod Pittsburgh Penguins, da det lykkedes holdet at vinde 4-3 over sidste års mestre. Dermed fører Washington 2-1 i serien. Scanpix/Charles Leclaire

Pittsburgh. Både Lars Eller og Nikolaj Ehlers tog natten til onsdag vigtige skridt mod videre avancement i slutspillet af verdens bedste ishockeyliga, NHL.

Washington Capitals med Lars Eller på isen formåede således ude at vinde 4-3 over sidste års mestre, Pittsburgh Penguins.

Få timer senere kunne Winnipeg Jets gå fra isen med 7-4-sejr over Nashville Predators. Dermed bragte begge danskerhold sig foran 2-1 i kampe i anden runde af slutspillet, hvor der spilles bedst af syv kampe.

Lars Eller fik godt 14 minutter på isen for Washington - dog uden at komme på pointtavlen.

I stedet blev det holdets russiske stjerne, Alex Ovechkin, der løb med overskrifterne, da han scorede til kampens resultat, 4-3, med et minut tilbage af kampen.

Nikolaj Ehlers fik 19 minutter på isen, da Winnipeg Jets sendte Nashville Predators hjem med et 4-7-nederlag.

Ligesom sin danske kollega i Washington lykkedes det ikke Ehlers at komme på pointtavlen i den vigtige sejr, der bringer Winnipeg foran i serien.

Winnipeg lignede ellers ikke et hold, der var mentalt klar i kampens indledende fase.

Således stod der 3-0 til udeholdet efter første periode.

Men i anden periode lykkedes det canadierne at vende lykken, og på to scoringer af Dustin Byfuglien og en enkelt af henholdsvis Paul Stastny og Jacob Trouba var Winnipeg pludselig foran 4-3 inden tredje periode.

Her lykkedes det Nashvilles Filip Forsberg at reducere i et powerplay, inden Blake Wheeler med to scoringer bragte Winnipeg foran 6-4.

Brandon Tanev fik lov til at score i tomt mål i de døende sekunder, hvor Nashville havde erstattet målmanden med en ekstra angriber.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Nu rammer den nye Stars-film...
bt.dk
Skuespiller delte billede efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx