Af Ritzau - 10/06-17 13:33

Champagne-provokation antændte Cleveland i NBA-finalenChampagne-provokation antændte Cleveland i NBA-finalen

Cleveland Cavaliers gad ikke se Golden State Warriors fejre NBA-mesterskabet i Cleveland. Nu venter kamp fem.

storybild

LeBron James (th.) nægtede at lade Golden State Warriors fejre NBA-titlen i Cleveland, og serien skal nu ud i et femte opgør. (Billede: Scanpix/Jason Miller)

Golden State Warriors var tromlet afsted i årets NBA-slutspil med lutter sejre, og vicemestrene var fortsat med raketfart ind i finaleserien, hvor man med 3-0 i kampe havde tilspillet sig fire matchbolde.

Natten til lørdag dansk skulle de forsvarende mestre fra Cleveland Cavaliers i egen hule vinde for at holde liv finaleserien, og det lykkedes med en flot sejr på 137-116.

Hjemmeholdet virkede ekstremt tændte fra start og satte hele 86 point på tavlen i første halveg - rekord for en finalekamp i NBA.

Og der var da også en særlig grund til, at Cleveland-spillerne var ekstra motiverede.

- Nogle af de andre gutter havde hørt fra dem (Golden State-spillerne, red.), at de ville fejre triumfen på vores bane igen, og at de ville sprøjte med champagne i vores omklædningsrum, lyder det fra Cleveland-stjernen LeBron James ifølge AFP.

I 2015 vandt Golden State mesterskabet i Cleveland, mens LeBron James og co. sikrede sig titlen på Golden States hjemmebane i Oakland sidste år.

LeBron James imponerede stort natten til lørdag med 31 point, 11 assister og 10 rebounds - en såkaldt tripledouble, hvor en spiller opnår et tocifret antal i alle tre kategorier.

Men også holdets anden store stjerne, Kyrie Irving, bød i den grad ind. Han sænkede 40 point efter en kanonkamp, og han håber på mere provokation fra modstanderne.

- De sociale medier er alle steder, så vi ser alt, siger Irving, der overvåger dem for at finde motivation.

- Og det ved jeg, mine holdkammerater også gør. Vi hørte deres (Golden State-spillernes, red.) provokation.

Intet hold har nogensinde vendt 0-3 til 4-3-sejr i NBA-slutspillet, men nu har Cleveland foreløbig reduceret til 1-3.

Og stillingen 1-3 i kampe havde intet hold tidligere vendt til samlet sejr i NBA-finalerne indtil sidste år, hvor netop Cleveland gjorde det - mod Golden State.

Næste kamp spilles i Oakland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx