31/10-17 19:18

Amerikansk skilegende trækker stikket før vinter-OLAmerikansk skilegende trækker stikket før vinter-OL

40-årige Bode Miller takker nej til et comeback til vinter-OL og vil i stedet arbejde som tv-kommentator.

storybild

Bode Miller i aktion i 2015, da han styrtede i Super G-konkurrencen ved VM, hvilket blev hans sidste konkurrence som aktiv. Scanpix/Fabrice Coffrini

Los Angeles. Karrieren er endegyldigt forbi for den amerikanske skilegende Bode Miller, der i en alder af 40 år stopper som aktiv.

- Det har været undervejs længe, og når jeg kigger på skisport nu, så føler jeg ikke, at jeg har motivationen og lysten til at gå igennem det hele igen, siger Bode Miller tirsdag ved et pressemøde.

Her meddelte Bode Miller, at han nu i stedet vil kaste sig ud i et job som tv-kommentator ved vinter-OL i Sydkorea i februar næste år.

Amerikaneren har ikke været i konkurrence siden februar i 2015, da han styrtede i Super G-konkurrencen ved VM og efterfølgende måtte opereres.

I marts meddelte Miller, at der var 60 procents chance for, at han ville forsøge et comeback ved vinter-OL i Pyeongchang, men de planer er nu definitivt droppet.

Bode Miller er den mest vindende skiløber i USA med deltagelse i fem OL og med seks OL-medaljer som udbytte.

Han debuterede i OL-sammenhæng i Nagano i 1998, og han vandt sin eneste OL-guldmedalje i superkombineret i Vancouver i 2010. Her blev det også til sølvmedalje i Super-G og bronze i styrtløb.

I 2002 hentede Miller sølv i storslalom og kombineret i Salt Lake City.

Den seneste OL-medalje hentede Miller ved OL i Sotji i 2014, da han med bronzemedalje i Super-G blev den ældste medaljevinder i alpint skiløb ved et OL.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx