01/09-14 20:57

Effektive Hobro slår FC Vestsjælland i chancerig kampEffektive Hobro slår FC Vestsjælland i chancerig kamp

Hobro imponerede igen, da holdet på hjemmebane slog FC Vestsjælland med 3-1 i Superligaen mandag aften.

storybild

(Billede: Polfoto)

Hobros fantastiske debutsæson i Superligaen forsætter. Oprykkerne slog FC Vestsjælland med 3-1 mandag aften og er dermed forsat på andenpladsen i den bedste række efter seks runder, mens gæsterne fra Slagelse ligger nummer otte.

Det var den tidligere Brøndby-angriber Quincy Antipas, der bragte Hobro i front med et regulært drømmemål. Antipas tog chancen fra distancen og placerede bolden helt ude ved denne ene opstander.

Kort inden pausen blev Mads Hvilsom sendt afsted i dybden kort, og han udbyggede føringen til 2-0, da han flot driblede forbi Thomas Mikkelsen i FC Vestsjælland-målet. Målet var Hvilsoms femte sæsonscoring, og det gør ham til Superligaens topscorer.

Rasmus Festersen reducerede for FC Vestsjælland ni minutter før tid, da en løs bold dumpede ned i feltet, og han resolut sparkede den i målet.

Knap var bolden givet op igen, før Hobros midtbanespiller Martin Thomsen scorede i den anden ende til 3-1 og afgjorde dermed kampen.

FC Vestsjælland var flere gange uheldige i første halvleg, hvor holdet havde flere store chancer, som burde have kastet mål af sig. Anfører Henrik Madsen var tættest på, da hans afslutning blev afværget af overliggeren.

Jean-Claude Bozga var også tæt på med et hovedstød, der blev reddet på stregen og efterfølgende fik Peter Nymann og Rasmus Festersen i samarbejde bolden forbi Hobro-målmanden Jesper Rask, men Anders Egholm reddede bolden på stregen.

I anden halvleg følte Hobro sig to gange snydt for et straffespark. Først da Quincy Antipas blev væltet omkuld i feltet, og efterfølgende da Anders Due fik hånd på bolden i feltet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Frygtelig virus, man ikke kan...
bt.dk
Manden bag mystisk lyd-klip står...
bt.dk
Derfor blokerer de lokale for Pusher...
bt.dk
Har fem børn og 18 år yngre kæreste:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx