Af Ritzau - 06/03-17 21:27

Aalborgs tophold lider sjældent udebanenederlagAalborgs tophold lider sjældent udebanenederlag

Ribe-Esbjerg overraskede med en 36-34-sejr over Aalborg, der tabte for blot anden gang på udebane.

storybild

Aalborg-træner Aron Kristjánsson måtte sluge et overraskende nederlag i Esbjerg. (Arkiv) (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

De kom til Esbjerg med ni sejre i ti udekampe, men Aalborg Håndbold må overraskende rejse hjem med sæsonens blot andet nederlag i en fremmed hal.

Ribe-Esbjerg vandt en målrig forestilling med 36-34 efter Aalborg-føring 18-17 ved pausen, og dermed melder vestjyderne sig igen ind i kampen om de otte slutspilspladser i herrernes håndboldliga.

Publikum i en velbesøgt Blue Water Dokken i Esbjerg fornemmede hurtigt, at der var noget usædvanligt på færde, da hjemmeholdet kom foran 6-2 og siden 10-7.

Efterhånden fik Aalborg dog arbejdet sig ind i kampen, og da nordjyderne kort før halvtid udlignede til 15-15, begyndte det at ligne den kamp, de fleste havde forventet.

Efter pausen bragte Aalborg sig endda foran med 20-17, men Ribe-Esbjerg var ikke slået.

26-27 blev forvandlet til 29-27 til hjemmeholdet, og frustrationerne begyndte at melde sig hos Aalborg-træner Aron Kristjánssons mænd.

Ribe-Esbjerg nåede helt op på en firemålsføring, men 20 sekunder før tid skabte gæsterne alligevel spænding, da Magnus Saugstrup fik reduceret til 34-35.

Aalborg gik frem i et helbanepres for at stresse hjemmeholdet, men det åbnede en fri bane for Lukas Karlsson, der endegyldigt kunne afgøre kampen.

Trods nederlaget er Aalborg fortsat i spidsen af 888 Ligaen med 34 point for 21 kampe. Ribe-Esbjerg har 20 point på niendepladsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx